Selvom det er hovedet, de skal bruge, har akademikere med kørestol eller krykker sværere ved at få job end ikke-akademikere i kørestol.
En 35-årig ikke-akademiker i kørestol har en beskæftigelseschance på 90 procent, mens en akademiker i kørestol blot har 65 procents beskæftigelseschance.
Det viser en ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI), som kan læses i det seneste nummer af DJØFs faglige tidsskrift Samfundsøkonomen.
”Et mobilitetshandicap er en chokerende barriere for personer med en akademisk uddannelse,” siger seniorforsker Stig Bengtsson, som har lavet analysen.
Han understreger, at hans analyse ikke kan give nogen forklaring på, hvorfor en akademisk uddannelse tilsyneladende sænker jobchancen i stedet for at øge den.
”Men det kan hænge sammen med, at et akademisk job ofte indebærer, at man er firmaets ansigt udadtil. Og firmaet synes måske ikke, at det ser så godt ud med en kørestol eller et par krykker.”
Sæt isbryderen på arbejdsgiverne
”Det hører jeg tit om,” lød det fra formanden for Danske Handicaporganisationers beskæftigelsesudvalg, Inger Steen Møller, til Ritzau i sommer.
”Man skal ikke underkende uvidenheden og fordommene. Hvis man sidder i en elkørestol, så er der nok også noget galt med hjernen, lyder logikken. Og det rammer nok akademikeren særlig hårdt,” sagde hun.
Tendensen er beklagelig, siger AC´s formand, Erik Jylling til DJØF Bladet.
Der findes i dag en såkaldt isbryderordning, der giver nyuddannede handicappede mulighed for at komme i jobtræning i en virksomhed i et år med tilskud i ryggen.
”Undersøgelsen viser, at der er behov for at få sat fornyet fokus på denne ordning. Hvis tilpas mange får et sådant rygstød, vil det måske løsne op for de ’uidentificerede barrierer’, som rapporten er inde på, og som muligvis ligger gemt i ansættelseskulturen på akademikerarbejdspladser,” siger Erik Jylling.
Jurist og nu pensioneret landsdommer Holger Kallehauge, der er formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte, har været kørestolsbruger siden, han som barn blev ramt af polio. Han stiftede for år tilbage foreningen for handicappede studerende og kandidater, som bl.a. har gjort et stort stykke arbejde for bedre adgangsforhold på universiteterne for kørestolsbrugere.
Holger Kallehauge påpeger, at undersøgelsen bygger på et forholdsvis lille antal handicappede, blot 152, og at der er flere ubekendte faktorer i den, som gør, at den måske kommer til at tegne et for dystert billede.
”Gruppen af mobilitetshandicappede akademikere søger fx job på et meget smallere arbejdsmarked end andre mobilitetshandicappede. Til gengæld har de ofte livslange jobs,” forklarer han.
”Men undersøgelsen viser omvendt, at vi fra handicaporganisationernes side burde gå sammen og søge om penge til et særligt projekt for akademikere med bevægelseshandicap.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER