Kurt Klaudi Klausen har mange flere ord og eksempler på hjerte. Han taler om ledelse på universiteterne, om legitimiteten i det offentlige, angsten for at regeringens nye styring af forskningen på universiteterne betyder, at man om bare ti år ikke længere kan udgive den forskning, han brænder for – forskning, der flytter noget i den danske virkelighed – men er tvunget ind i internationale rammer for akkreditering. Han taler om sine tvillinger på tre, der betyder, at han ikke som før kan arbejde 70 timer om ugen. Han er åben, velformuleret og engageret. Men tiden løber, luften i barakkerne tørrer slimhinderne ud, og der er begrænset plads på disse sider. Heldigvis er der også fremover masser af muligheder for at støde på Kurt Klaudi Klausens refleksioner i bøger, artikler og undervisningsmoduler. Eller på P1.