Kilometerpenge

9.6.2009

af

Læserbrev fra Henrik Johansen, cand.polit.

Jeg sidder som medlem af Den Landsdækkende Arbejdsgruppe for Arbejdssøgende (DLA), som repræsenterer de arbejdssøgende i de politiske organer i DJØF - jeg er valgt for Region Syddanmark. Jeg er samtidig aktiv i brugergruppen i DJØF-Odense, hvor jeg som frivillig arbejder for at udbyde relevante kurser for ledige djøfere. I begge mine funktioner får jeg udbetalt kilometergodtgørelse fra DJØF med 1,90 kr. pr. km.

Jeg havde sådan set den opfattelse, at det var en takst DJØF anvendte for alle politisk valgte i DJØF og for egne aktiviteter.

Men sådan forholder verden sig ikke. DJØF skelner skarpt mellem, om man er arbejdsløs/studerende eller i arbejde. Der udbetales således 3,56 for medlemmer af bestyrelserne for OKF, OC, DJP og FAAF samt for medlemmer af HB og repræsentantskab. Jeg føler det diskriminerende, at når vi netop er i en situation med lav indtægt, ja så skal vi også spises af med en lav kilometergodtgørelse.

Vi løser jo alle en funktion ganske gratis i vores fritid for DJØF, så hvorfor denne forskelsbehandling. Det er på tide, at tidligere tiders diskrimination af de ledige i DJØF endegyldigt forsvinder.

Henrik Johansen
Cand.polit


Svar

Det er korrekt, at medlemmer af Hovedbestyrelsen, DJØFs repræsentantskab og de bestyrelser, hvor medlemmerne er i job, kan få den høje kilometersats, mens der traditionelt har været anvendt andre - og forskellige - regler for rejser i egen bil for for DJØF Studerende og for Den Landsdækkende Arbejdsgruppe for Arbejssøgende.

Reglerne har været gældende i mange år, og ved fastsættelsen af reglerne er der givet taget hensyn til, at bestyrelsesmedlemmer, der er i job oftest vil have en mindre fleksibel hverdag. Det skal i øvrigt tilføjes, at DJØF i alle sammenhænge opfordrer til, at man så vidt muligt benytter billigst mulig transportform.

Foranledigets af læserbrevet vil jeg rejse spørgsmålet om befordringsgodtgørelsestakster for Hovedbestyrelsen.

Med venlig hilsen
Finn Borch Andersen
Forbundsformand

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet