Jurist for en dag

Klokken 9.45: Christina og Martin tager cyklerne og sætter fart mod Købehavns Byret på Nytorv.

Klokken 10.00: Retssal 8´s gule vægge lægger lokale til retssagen. En retssekretær, to domskvinder, en dommer, en forsvarer, en tiltalt, en russisk tolk, en anklager, to fængselsbetjente samt Martin og Christina sidder i retssalen. Martin og Christina sidder bagerst i lokalet som tilskuere eller ’tilhørere’, som det hedder på korrekt rets-dansk.

Anklager og forsvarer forhører den tiltalte, og ekspedienten fra skobutikken vidner. Den tiltalte kommenterer på vidneforklaringen. Dommeren opsummerer hændelsesforløbet for tiltalte. Anklageren kommer med sine argumenter, og forsvareren med sine. Alt foregår med tolke-ekko, hvilket forlænger processen. Der er opstået misforståelser mellem den tiltalte og forsvareren omkring udvisningen. Den tiltalte skifter flere gange holdning til, om han vil acceptere en udvisning eller ej.

Det tager cirka to timer, før dommen på 50 dages fængsel og udvisning lyder.

Klokken 12.00: Tilbage til frokost på Station City. Efter maden skal Martin Vangsøe Olsen prøve dokument-delen af en fuldmægtigs hverdag. Han skal skrive anklageskrift i en sag, som politiet har sendt op til afdelingen. En kvinde og hendes søn er blevet udsat for vold af en mand på en hotelbar på Vesterbro. Kvindens kæbe er brækket. Episoden er optaget af hotellets videoovervågning, og der er et par vidner i sagen.

Martin Vangsøe Olsen skriver hændelsesforløbet på hotelbaren ind i anklageskriftet.

”Skriver I næve eller hånd?” spørger han Christina Heering.

”Knyttet hånd eller knytnæve,” svarer hun.

De ser overvågningsvideoen fra hotellet igennem. Den er optaget med ét billede i sekundet, og det meste foregår nede i højre hjørne af skærmen. Det er ikke helt let at se, hvad der sker, men det er tydeligt, at kvinden bliver slået i gulvet.

Martin skriver anklageskriftet færdigt og viser det til Christina.

”Der er ikke noget, der skal rettes. Det er bare smukt. Så det gemmer du på computeren,” siger Christina Heering.

Martin skriver flere dokumenter i sagen. Han bruger meget tid på at forstå computersystemet og får sig også en ufrivillig pause, da systemet vælger at fryse. Der ligger sagsakter over det hele på bordet. Han prøver at genoprette den tidligere sagsorden.

”Det er om ikke andet lykkedes mig at rode godt og grundigt rundt i sagsakterne,” griner han.

”Så skal der laves en fremsendelsesskrivelse til retten, hvis du trykker her, så kommer den op,” siger Christina.

Martin når at blive færdig med sagens dokumenter, og de aftaler, at han får besked, når sagen skal for retten.

Klokken 15.30: Karrieredagen er slut, og Martin tager tilbage til studiet, hvor han har timer klokken fire.

Det sjoveste var at skrive anklageskrift

Fuldmægtig Christina Heering synes dagen gav et godt indblik i, hvad Martin Vangsøe Olsen kan forvente, hvis han en dag bliver fuldmægtig i Advokatur City. Men hvad synes Martin selv om dagen?

”Jeg regnede med, at det ville være et ret hektisk arbejdsmiljø, og at de ville have travlt med at forberede sager, og telefoner der kimede. Det indtryk fik jeg sådan set bekræftet. Der var god gang i butikken, mens jeg var der,” fortæller han.

Hvordan var det at være i retten?

”Jeg har egentlig aldrig været særlig begejstret for at se retssager. De er sgu lidt lange og kedelige. Særligt når der er tolk på, så er det godt nok langtrukkent. Jeg prøvede at holde fokus på anklageren. Jeg forestillede mig, hvad hun tænkte, og hvad hun ville spørge ind til. Jeg ville synes, det var sjovt, hvis det var mig, der førte sagen. Men jeg synes ikke, det er sjovt med alle de formalia, man skal igennem.”

Var du overrasket over, hvor meget papirarbejde der var på stationen?

”Nej. Det er måske på grund af mit studiejob i Datatilsynet. Jeg ved, at sagsbehandling i det offentlige er meget omstændigt med kopier til alt og alle. Så det var jeg egentlig meget godt forberedt på.”

Hvordan var dagen i forhold til skolebænken?

”Det kan jo slet ikke sammenlignes. Nu har jeg jo haft faget strafferet, og jeg sidder lige nu og skriver bachelorrapport i det. Så kommer man ud til politiet, der siger, at det ikke så meget er juraen, de slås med. Den er der som regel ikke den store tvivl om. Det er fakta og beviser i sagen, der er udfordringen. Hvis der er noget, jura-uddannelsen ikke drejer sig om, så er det fakta og bevis.”

Hvad synes du om det?

”Det er virkelig en mangel ved uddannelsen. Det behøver jo ikke at være meget, men man kan jo godt forberede os lidt på virkeligheden i de enkelte fag. Særligt i et fag som strafferet. Det er så det gode ved at komme ud som jurist for en dag.”

Hvad var det mest overraskende ved at være på Station City?

”Det var arbejdsmiljøet. Den afslappede stemning der var, selvom der var fuld knald på. Jeg havde måske også forestillet mig, at folk var klædt lidt mere formelt på.”

Hvad synes du om karrieredagen som initiativ?

”Det er super godt. Det at vi som studerende, uden at skulle bruge de store ressourcer på det, kommer ind og ser en verden, som vi ikke kender så meget til. Det er nemt og bekvemt for os.”

Skal du være anklager, når du bliver færdig?

”Uha, det ved jeg ikke endnu, men det er slet ikke udelukket.”

Hvad var det sjoveste ved dagen?

”Det var at få lov til at skrive anklageskriftet.”

Det mindst sjove?