Gamle jobklausuler kan være ugyldige

08-06-2009
1 min.

Læs her om ny lovgivning vedrørende jobklausuler.

Hvis du har en jobklausul fra før 1. juli 2008, og din arbejdsgiver ikke får den opdateret inden 1. juli 2009, så den følger ny lovgivning, er klausulen ugyldig, og du er ikke længere bundet af den.

Sidste år trådte den såkaldte jobklausullov i kraft. Loven opstiller en række betingelser for jobklausuler – nogle af de væsentligste er:

  • At jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som bliver begrænset i sine jobmuligheder på grund af klausulen.
  • At lønmodtageren efter sin fratræden har krav på kompensation på mindst 50 procent af lønnen fra arbejdsgiveren, og at kompensationen fremgår af den skriftlige aftale.

Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, kan jobklausulen ikke håndhæves – og det gælder som sagt også klausuler fra før 1. juli 2008.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.