Forskere på overarbejde

Knap 40 procent af universitetsforskernes tid bliver brugt til forskning, knap 30 procent på undervisning/forberedelse, 15 procent på administration og syv procent på den nye opgave i universitetsloven – formidling. Over halvdelen erklærer samtidig, at de har behov for administrativ aflastning.

Undersøgelsen spørger også til arbejdsbelastning, stress og helbred. 66 procent føler, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, og 54 procent føler sig af den grund stressede i hverdagen. Hele 28 procent svarer, at de er så stressede, at det går ud over deres helbred.

”To andre undersøgelser foretaget inden for de seneste år bekræfter det nye resultat – de universitetsansatte arbejder langt mere end 37 timer om ugen,” siger Mogens Ove Madsen, der er formand for DJØFs Overenskomstforenings Undervisnings- og Forskningsudvalg og medlem af Forskerforums redaktion.

”De universitetsansatte har før i overenskomstrunder krævet, at forskningstiden blev sikret, men arbejdsgiverne har konsekvent nægtet at gå ind på at forhandle dette krav. Jeg skal også beklage, at de lokale arbejdsgivere for nærværende ikke er interesseret i at indgå aftale om plustid.”

Forskningen fortrænges til fritiden

Ifølge Forskerforum tyder meget på, at det er forskningen, der fortrænges ud i tiden over den normale 37-timers uge.

”De øvrige opgaver er faste og skemalagte og skal udføres” siger Mogens Ove Madsen.

”Så hvis man vil have den nødvendige tid til forskning, bliver det ofte i weekenden og i de såkaldte ferieperioder – alternativt må man søge midler til frikøb for at få mere sammenhængende forskningstid.”

På den positive side tæller dog, at fire ud af fem universitetslærere angiver, at de har en fast aftale omkring overarbejde/afspadsering, skriver Forskerforum. Men undersøgelsen viser ikke noget om, hvor meget de bruger den, og Mogens Ove Madsen siger, at afspadsering ikke er udbredt i forskerverdenen.

”Det bliver aldrig til noget med den afspadsering. Man bliver ved med at arbejde 47 timer om ugen, og i de perioder, hvor man har tid til at afspadsere, eksempelvis i januar og august, forsker folk – for der kan man endelig få lidt sammenhængende tid til det.”