Finanskrise gør studerende nervøse

08-06-2009
8 min.

Dimittendledigheden rammer de nye kandidater. Hos CBS Career Center er de blevet nødt til at udvide staben, fordi de er ved at blive lagt ned af nervøse studerende, der higer efter gode råd til, hvordan de får foden inden for på arbejdsmarkedet.

Finanskrisen og den deraf stigende dimittendledighed har fået flere og flere studerende til at lægge vejen omkring CBS Career Center. For mange af dem, der startede på studiet i en tid, hvor jobmarkedet var et rent slaraffenland, har pludselig meget svært ved at finde det første job.

”Vi har haft en meget markant stigning af studerende, der gerne vil have en samtale, fordi rigtig mange er nervøse for, om de kan få et job, når de dimitterer,” siger Bella Lea Buono, karriererådgiver på CBS.

Hun er faktisk selv et tegn på, at presset på CBS Career Center er blevet temmelig stort, siden finanskrisen satte ind – Bella Lea Buono blev nemlig for nylig ansat som ekstra ressource for at hjælpe de studerende med gode råd om, hvordan de kommer ind på arbejdsmarkedet.

Andre karriere- og studierådgivninger har endnu ikke oplevet den samme nervøsitet for kommende jobmuligheder, som de har på CBS, men flere steder melder de dog om et stigende antal henvendelser.

Cand.merc.erne hårdest ramt

Der er måske ikke noget at sige til, at nervøsiteten breder sig blandt de studerende på CBS. Cand.merc.erne er en af de hårdest ramte medlemsgrupper i DJØF. Dimittendledigheden for cand.merc.erne er mere end fordoblet i forhold til foråret 2008. Samlet set er dimittendledigheden blandt djøfere steget med 19,1 procent.

Men selvom ledigheden blandt dimittender langt fra har nået højderne fra 2004, hvor den sidst toppede med 38,9 for cand.merc.erne, 28,2 for juristerne og 18,8 for økonomerne, er panikken så småt ved brede sig blandt de studerende – og måske ikke så underligt i særdeleshed blandt cand.merc.erne. De bliver typisk ansat i en privat virksomhed, og netop på den del af arbejdsmarkedet bliver der trådt på bremsen, når det gælder nyansættelser, siger Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF.

”I modsætning til sidste gang ledigheden toppede, ansætter den offentlige sektor stadig. Til gengæld er det private arbejdsmarked gået helt i stå,” siger Lars Munck.

Bella Lea Buono fortæller da også, at flere af de studerende fra CBS oplever, at de har skrevet kontrakt med en virksomhed, som så trækker i land igen og alligevel ikke kan tilbyde dem det job, som de ellers var stillet i udsigt.

I modsætning til for bare et år siden, hvor mange dimittender i første omgang udelukkende gik efter drømmejobbet, er der sket noget i deres tilgang til jobsøgningen, fortæller Bella Lea Buono. 

”Langt de fleste er meget proaktive. Nogle har været tilbagelænet, da de startede på studiet, men de er også kommet op af stolen. Eller det er i hvert fald min opfattelse, for det er selvfølgelig også især de proaktive, der kommer og snakker med os,” siger Bella Lea Buono.

Nogle af de råd, de giver de studerende med på vejen, er at være kreative og tænke alternativt.

”Vi råder dem til også at tænke i små- og mellemstore virksomheder, for mange af nichevirksomhederne er der stadig fuld gang i. Vi opfordrer dem også til at slå til på projektansættelser og til at søge uopfordret,” siger Bella Lea Buono.

Tidlig karriereplanlægning

Ud over at Bella Lea Buono og hendes kolleger får rigtig mange besøg af dimittender in spe, kommer flere og flere studerende med bare et par år på bagen også forbi. De kommer for at få gode råd – fx om, hvilke studiejobs eller hvilken praktik der er det bedste valg, hvis de skal tænke på deres kommende jobmuligheder.

Den samme oplevelse har de hos Karriererådgivningen på Syddansk Universitet. Her bliver de endnu ikke lagt ned af kommende dimittender, der er nervøse for deres fremtid. Men de får et stigende antal besøg, og ligesom på CBS oplever de også, at stadig flere yngre studerende kommer for at få gode råd om, hvilke tilvalgsfag det fx er bedst at tage, hvis de skal pleje deres kommende karrieremuligheder bedst muligt, fortæller karriererådgiver Stine Topp.

På statskundskab på Københavns Universitet har studievejleder Jakob Riiskjær heller ikke mærket panikstemning eller en markant stigning af studerende, der søger karriererådgivning.

”De bruger nok i højere grad jer (DJØF, red.), og så er det min fornemmelse, at de studerende er gode til at bruge deres netværk. Når det så er sagt, så arbejder vi på at opprioritere karrierevejledningen,” siger Jakob Riiskjær.

Og muligvis kan det da også komme til at falde på et tørt sted. Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, forventer, at dimittendledigheden stiger endnu mere efter sommerferien, når en ny årgang af dimittender har fået papir på deres uddannelse.

Thomas Lejre, karrierevejleder på Roskilde Universitet, har sådan set den samme forventning. Indtil videre har han ikke registreret en markant ændring i henvendelser fra studerende, men han er ved at rydde skrivebordet for opgaver, for han forventer, at det bare er et spørgsmål om tid, før der sker noget.

”Det skal desværre nok komme. Lige nu sidder de studerende og knokler med projekter, men når de vågner op af deres arbejdsrus, ville jeg ikke være overrasket, hvis vi bliver væltet omkuld. Vi kunne i hvert fald tydeligt mærke det sidst, der var krise,” siger Thomas Lejre.

Helene Suhr-Jessen
Stud.merc.jur., CBS – forventer at aflevere speciale i juni og forsvare i august

Hvordan er stemningen på CBS?

”Jeg fornemmer, at folk er usikre og nervøse. For et år siden fik vi at vide, at vi endelig ikke måtte søge job, før vi blev færdige, for så ville vi bare tage jobbet med det samme og aldrig blive færdige. Men nu er stemningen sådan, at man ikke længere behøver at få drømmejobbet med det samme – bare man får et job.”

Hvordan har du det selv med jobsituationen?

”Det er svært at finde ud af, hvor slemt det i virkeligheden er. Jeg følger med i medierne, hvor der den ene dag står, at der ingen job er at få, og den næste dag lyder det, at det ikke er så slemt alligevel. Jeg kender en, der blev færdig i 2003, og der var det meget normalt, at der gik op til et halvt år, før man fik job. Så det kan da godt være, at man lige skal omstille sig, for måske går der fire måneder, før jobbet er der, uden det er slemt.”

Er du selv i gang med at søge job?

”Jeg holder øjne og ører åbne, men jeg har ikke søgt noget endnu. Jeg prøver at koncentrere mig om specialet, for det er stressende at fokusere på begge dele på en gang.”

Mia Dyrberg
Stud.scient.pol., Københavns Universitet – skal skrive speciale til efteråret

Er du bekymret for dine fremtidige jobmuligheder?

”Jeg er ikke særlig bekymret for ikke at få et job. Men vi kan måske ikke være så kritiske, og vi kan måske heller ikke få et job i det private. Til gengæld er den offentlige sektor virkelig robust – selv i en finanskrise. Min kæreste arbejder i det offentlige, og på hans arbejdsplads er de ude at hyre folk hele tiden.”

Hvordan er stemningen blandt dine medstuderende?

”Jeg fornemmer ingen panik inden for min fagkreds. Vi taler slet ikke om, at vi ikke skal kunne få job. Jeg har til gengæld en kollega, der studerer på CBS, og der tænker de langt mere over det. Men mange af dem skal nok også ud at have et job i det private.”

Tina Juul Thomassen
Stud.comm., Roskilde Universitet – mangler kun specialet

Hvad betyder finanskrisen for dig og dine jobovervejelser?

”Jeg tænker på, hvad det betyder for kommunikationsfolk som mig. For et par år siden var det rigtig fedt at være kommunikationsuddannet, men det er typisk et område, der bliver skåret i, når der er krise. Derfor har jeg ikke videre travlt med at blive færdig, så jeg har valgt at forlænge studiet med et ekstra praktikophold. Det kan måske også være med til at gøre noget godt for cv’et.”

Hvordan er stemningen blandt dine medstuderende?

”Man kan godt fornemme en usikkerhed i universitetsmiljøet. Flere af mine veninder er blevet lovet, at deres studiejob kunne blive til en fuldmægtigstilling, og det kan det så pludselig ikke alligevel. Og det er da med til at skabe usikkerhed.”

Hvordan tænkte du tidligere på din fremtidige karriere?

”For to år siden talte vi om, hvor supernemt det var for os at få job. Vi er flasket op med, at vi ikke skulle bekymre os – vi skulle nok få job. Men nu kan man jo ikke ligefrem sige, at der bliver skreget på arbejdskraft.”

Andreas Lundqvist
Stud.oecon., Aarhus Universitet – forventer at være færdig i januar 2010

Hvad tænker du om dine kommende jobmuligheder?

”Jeg er gået i gang med at se, hvad der er af job nu, så jeg kigger på, om der overhovedet er noget at søge inden for de områder, jeg er mest interesseret i. Det var jo lidt bedre for halvandet år siden, men det bliver forhåbentlig bedre igen om et halvt år.”

Tror du, det bliver svært at få job?

”Det er ikke den dårligste uddannelse, jeg har, så jeg er ikke så nervøs for, at jeg ikke får et job. Men man skal da i højere grad ud at sælge sig selv. Jeg kan se på dem, der lige er blevet færdige, at de går til en seks-syv samtaler, før de får noget.”

Hvordan er stemningen på dit studie?

”Der er lidt af en elitær stemning, fordi vi er så få, så her er den brede opfattelse nok: ’Vi skal nok få job’.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.