De fleste folk, jeg kender, de vender hjem, når der skal stiftes familie, og det er der, vi er stærke. Vi kan ikke konkurrere på skatten alligevel. Så i stedet for at sætte skatten ned for dem, der har rigeligt, skal vi hellere bruge penge på at alle har det godt, og at vores fælles goder fungerer. Lige nu går vi i den stik modsatte retning. Tænk, at vi de sidste syv år har fået 6.000 flere fattige om året. Det er grotesk og udtryk for en kynisme, som er ved at forvandle Danmark til et land, man ikke kan være bekendt at bo i.