Hver sjette djøfer bliver mobbet

14-05-2009
2 min.

Mobning er ikke kun et problem, man slås med i folkeskolerne. De voksne kan godt selv - også dem med lange universitetsuddannelser bag sig. Mere end hver sjette djøfer er blevet mobbet i højere eller mindre grad inden for de seneste tre år.

Det er som regel sidste udvej, når en djøfer ringer til DJØF, fordi de bliver mobbet af chefen eller en kollega. De er ofte grædefærdige, har helt mistet overblikket og har svært ved at overskue deres egen situation, fortæller Helene Rafn, chefkonsulent i DJØF.

"De står pludselig i en situation, som de aldrig nogensinde havde forestillet sig, at de ville komme ud i," siger hun.

Men rent faktisk har mere end hver sjette djøfer inden for de seneste tre år oplevet, at det er dem, der har stået for skud, når chefen, kollegaer eller medarbejdere har mobbet eller chikaneret. Det viser en undersøgelse, som DJØF har gennemført blandt knap 2.000 djøfere i efteråret 2008. Ifølge undersøgelsen bliver både mandlige og kvindelige djøfere mobbet, dog er der lidt flere kvinder end mænd, som har været udsat for mobning på arbejdspladsen.

Selv om Helene Rafn og hende kolleger jævnligt får opkald fra frustrerede djøfere, der bliver mobbet på arbejdspladsen, er hun overrasket over, at så mange djøfere har oplevet det.

"Men vi hører nok også langt fra om alle tilfældene. Dels går mange måske stille med dørene, fordi de har et job, de i øvrigt er glade for og nødigt vil miste. Men nok også fordi det som højtuddannet djøfer kan være svært pludselig at se sig selv i offerrollen," siger Helene Rafn.

I andre tilfælde forsvinder problemet af sig selv - enten ved at chefen eller kollegaen får nyt arbejde, eller fordi man rent faktisk får løst problemet på arbejdspladsen. Men det sidste sker typisk kun, når det er en kollega, der er primus motor i mobberierne, fortæller Helene Rafn.

"For så er det jo muligt at gå ind til chefen og fremlægge problemet. Det er bare langt sværere, når det er chefen selv, der står bag mobningen, for der skal meget til, før en chef siger, ok nu starter vi forfra med en ny kommunikationsstil. Og hvis nu ens kolleger tilsyneladende godt kan leve med en brysk og aggressiv tone fra chefen, kan det være svært, at være den, der ikke kan klare det," siger Helene Rafn.

Og det er da også oftest chefen, der er problemer med, når medlemmer ringer til DJØF, fordi de bliver mobbet, og ikke selv kan se en løsning på problemerne.

Men hvad stiller man så op, hvis ens arbejdsdag er præget af mobning og chikanerier?

Hvis man ikke står alene med problemet, er det en rigtig god ide at tage det op i fællesskab, lyder Helene Rafns råd.



"Det er altid nemmere at tage det op kollektivt, for så bliver det ikke så personligt, og sandsynligheden for at ændre på noget er også større. For de færreste arbejdsplader kan leve med at blive affolket på grund af én dårlig leder," siger Helene Rafn.

Men står man alene med problemet, skal man afgøre med sig selv, hvad og hvor meget man vil finde sig i. Er det chefen den er gal med, kan det da godt være, at konklusionen bliver, at det er tid til at finde et andet job. Og jo før jo bedre, siger Helene Rafn. For ofte ender mobbeofrene med en sygemelding, og så er det de færreste, der kommer tilbage til arbejdspladsen.

"Er man først kommet derud, kan man ikke overskue, hvordan man skal gå ind af døren til arbejdspladsen igen."

Derfor lyder Helene Rafns opfordring til medlemmerne også, at de skal kontakte DJØF, inden det når så vidt, så det ikke partout skal ende med et jobskifte for djøferens vedkommende.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.