Fået tilbudt chefjob i det offentlige?

Løndannelsen for de offentlige chefer bliver stadig mere individualiseret, og har man først sagt ja til jobbet, er både ens egen og DJØFs forhandlingsstyrke svækket til noget nær nul.

"Når man først har accepteret stillingen, fjerner man presset på arbejdsgiver. Hvis arbejdsgiverens lønudspil så ikke er tilfredsstillende, er det meget svært at forhandle en højere løn hjem. Og det efterslæb er det næsten umuligt at indhente senere," siger chefkonsulent i DJØF, Steffen Schmidt.

En kvindelig offentlig chef, som gerne vil være anonym, sagde for nylig ja til et nyt chefjob uden at have forhandlet lønnen på plads.

"Vi havde vendt lønspørgsmålet, og vi lå et pænt stykke fra hinanden, men jeg læste ud af situationen, at vi sagtens kunne mødes på midten," fortæller hun. Det kunne de ikke, og hun havde ikke andet valg end at sige ja til ledelsens tilbud.

"Jeg har følt mig bondefanget bagefter. Jeg havde ingen våben, jeg er nyansat, og de direktører, jeg skulle slås med om det, vil jeg gerne have etableret et godt samarbejde med. Og jeg vidste jo også godt, at jeg ikke ville løbe ud af døren fra mit nye job og få et prædikat som kontrær eller vanskelig."

Steffen Schmidt forklarer, hvorfor mange siger ja uden at have lønnen på plads, sådan her:

"Nogen føler det som et stort skulderklap at få en chefstilling, og derfor vil de ikke presse på for at få afklaret vilkårene. Andre gange er der måske enighed med den nærmeste chef, men personalekontoret byder efterfølgende ind med et lavere lønniveau af hensyn til myndighedens lønstruktur."

I kommunerne er det ikke usædvanligt, at der er et stort pres på at melde ud, hvem der fx bliver den nye socialdirektør, og mange gange offentliggøres navnet, før der er enighed om lønvilkårene.

"Og så er medlemmet låst - muligheden for at blive i den stilling, man allerede er i, eksisterer i praksis ikke," fastslår han.

"Jeg siger aldrig mere ja til et nyt job uden at have aftalt lønnen," siger den kvindelige djøfer.