Folk på et vist niveau i virksomheden må naturligvis gerne tale med journalister, men alt, hvad de siger, skal først godkendes af denne højere instans. Vi taler om dygtige, vidende, voksne ansatte, der ikke må noget for kommunikationsafdelingen. Det er lige som, da de var børn og først skulle spørge forældrene, om de måtte få nogen med ind og lege. Retten til at udtale sig om selv banale og ufarlige emner er taget fra dem: Alt skal tjekkes. Medarbejdernes personlige skøn er - som det hedder i forvaltningsretten - sat under regel.