I bogen indgår DJØF Bladets rolle også i projektet. Hans Kornø Rasmussen skriver bl.a.: "Jeg ringede til min fagforening DJØF og bad om et møde, hvor jeg fortalte om mit projekt. Jeg ville skrive om projektet i netop det blad, fordi mange af bladets læsere på mange måder lignede mig selv." Og han skriver videre efter, at aftalen om serien er indgået: "Så nu havde jeg forpligtet mig i forhold til mange mennesker, og der var taget billeder af, hvordan en jævnt afdanket 60-årig djøfer så ud. Der var ingen vej tilbage." Hans Kornø Rasmussens vej kan læses i bogen 'Hans og bjerget', der er kommet på People's Press.