Ombudsmand glemmer EU-regler

Sagen nåede sit juridiske klimaks, da Folketingets Ombudsmand med god hjælp fra pressen granskede sagen og endte med at taksere udlændingemyndighedernes indsats med at vejlede om EU-retten til en lav karakter på den forvaltningsretlige karakterskala. Der var ikke informeret godt nok om EU-juraen.

I forhold til ombudsmanden er der tale om den første større sag om EU-ret. Det er et vigtigt fremskridt, da EU-retten ikke tidligere har fået så meget opmærksomhed hos ombudsmanden. Hos ikke kun myndigheder, men også ombudsmanden har EU-retten været en glemt retskilde.

Når man således kaster et blik på de sager, som ombudsmanden gennem de seneste 10 år har fundet anledning til at offentliggøre, er der kun få eksempler på inddragelse af EU-regler og EU-retspraksis. Til trods for at flere af ombudsmandens kerneområder som f.eks. udlændingeområdet og det velfærdsretlige område i vidt omfang lægger op til et fagligt tjek af EU-ret, spejder man ofte forgæves efter disse retskilder i ombudsmandens udredninger. Ved at sammenfatte de spredte oplysninger i ombudsmandens beretninger kan man opstille følgende oversigt om EU-sager i forhold til statslige og kommunale myndigheder (se figur nederst).

Som det ses, har ombudsmanden siden 1997 udtalt sig om EU-regler i ni trykte sager. Det er altovervejende statslige myndigheder, som i givet fald får et ord med på vejen om EU-retten. Det beskedne antal sager skal ses i forhold til, at oversigten er en bruttoopgørelse, hvor selv en perifer berøring af EU-regler er medregnet. Det samlede antal realitetsbehandlede ombudsmandssager ligger til sammenligning på ca. 11.000 i perioden eller ca. 900 sager årligt. I relative tal udgør EU-sagerne altså under én promille af ombudsmandens samlede sager.

EU-reglernes lave retskildemæssige kurs springer i øjnene, fordi spørgsmålet om EU-retten blev fremhævet i forbindelse med den seneste revision af ombudsmandsloven i 1990'erne. Dengang blev det lagt til grund, at ombudsmanden i sin kontrol med myndigheder ikke kan bedømme fejl uden inddragelse af EU-reglerne.

I den betænkning, som førte frem til Folketingets vedtagelse af loven, understreger ombudsmanden selv, at EU-retten bortset fra særlige situationer bør inddrages i bedømmelsesgrundlaget.

Det kan ud fra tallene konstateres, at ombudsmanden indtil videre ikke har indfriet dette løfte om fuld prøvelse. Det centrale led i ombudsmandsloven fra 1997 var i øvrigt, at ombudsmanden fik fuld kompetence til at vogte over landets kommuner. Som det ses, har ombudsmanden på nær én sag ikke efterset kommuners respekt for borgernes EU-rettigheder.  

En mulig forklaring på ombudsmandens tilbageholdenhed kan være usikkerhed over for fortolkning af EU-regler. Selv om en sådan usikkerhed kan begrunde en vis tilbageholdenhed, er det faktiske antal af EU-sager hos ombudsmanden dog stadig beskedent.

En anden forklaring kan være svag faglig autoritet i forhold til EU-regler. Det kan dog her blive en ond cirkel, hvis ombudsmanden fortsat holder sig tilbage fra infight med EU-paragraffer. Opbygning af faglig autoritet over for myndigheder forudsætter, at ombudsmanden reelt indarbejder EU-ret som del af gældende ret.

Efter den massive eksponering af EU-retten i 2008 er der grund til at håbe, at tiden er forbi med EU-regler som glemt retskilde hos ombudsmanden. Landets myndigheder tager pejling af ombudsmanden, og hvis ombudsmanden glemmer og forsømmer EU-regulering, kan det betyde, at også myndigheder fristes til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Reelt har ombudsmanden i kraft af sine vide beføjelser til undersøgelser på eget initiativ et godt udgangspunkt for eftersyn af EU-juraen. Hertil kommer, at ombudsmanden råder over betydelige ressourcer. For at udfylde sin rolle som vagthund og fyrtårn er det vigtigt, at ombudsmandsinstitutionen aktivt håndhæver EU-retten. Af hensyn til retssikkerheden bør ikke kun myndigheder, men også ombudsmanden indse, at Danmark i snart mange år har været medlem af EU. Det er ved at være på høje tid.

2 

0 

3 

1 

1 

0 

0 

0 

2 

0 

0