Job-buffeten er skrumpet

26-03-2009
7 min.

Ansøgningsbunkerne er vokset markant på få måneder i både det offentlige og det private. Samtidig er djøferne blevet mere forsigtige med at skifte job.

Når krisen kradser i det private, bliver den offentlige sektor en sikker havn at søge ind i - eller blive i, hvis man allerede er der. Staten oplever ifølge arbejdsgiversiden lige nu en regulær kovending: Ansøgningsbunkerne vokser og djøfernes mobilitet falder.

"Der er ingen tvivl om, at staten hen over efteråret har fået væsentligt flere ansøgninger til ledige stillinger på DJØF-området," siger kontorchef i Personalestyrelsen, Klaus Matthiesen med reference til styrelsens netværk blandt personalechefer og andre kontakter.

"Vi hører bl.a., at man nu får ansøgninger fra folk, som man længe ikke har set ret meget til. Det gælder ikke mindst økonomerne, som igen er begyndt at få øjnene op for, at staten har en masse spændende jobs, hvor man er med til at gøre en forskel."

Velfærdsministeriets departement søgte for nylig økonomer til en ledig fuldmægtigstilling, og HR-chef Lone Sand Kjærgaard blev helt overrasket.

"Vi fik lige pludselig nogle ansøgninger fra bankøkonomer. Det har vi ikke set længe."

Samtidig er mobiliteten blandt statens djøfere ifølge Personalestyrelsen faldet fra 20,5 procent i 2007 til 17,8 procent i 2008.

"Vi vurderer, at det kan henføres til finanskrisen, fordi der ellers har været tale om en konstant stigende mobilitet gennem de senere år," siger Klaus Matthiesen.

Fra et af de helt store ministerområder, som ligger i direkte konkurrence med finanssektoren om djøferne - Økonomi- og Erhvervsministeriet - er meldingen fra samtlige ni styrelser og departementet ifølge HR-koncernchef Henrik Vagner enslydende:

"Vi har alle sammen i de sidste to-tre måneder oplevet et markant fald i antallet af opsigelser. Det gælder også Finanstilsynet. I departementet fx er det første gang i meget lang tid, at vi på to måneder ikke har haft én eneste opsigelse. Det er exceptionelt."

"Mavefornemmelsen er, at det især handler om økonomerne. Vores sædvanlige konkurrent - bankerne - slår ingen job op efter økonomer for tiden."

Samtidig får de flere ansøgninger til både generalist- og specialiststillinger, fortæller han.

"I det sidste halve år har vi ikke haft én specialiststilling, som vi ikke har kunnet besætte."

Med livrem og seler

Den holdning - altså at man ved, hvad man har, men ikke hvad man får og derfor er mere tøvende med at skifte job - bliver genkendt ude i de private virksomheder. Og det er bestemt ikke noget, de klager over. Heller ikke hos PricewaterhouseCoopers, hvor man ikke får så mange opsigelser fra medarbejderne, som tidligere.

"Der er ikke meget jobshopping lige nu, folk vil gerne blive siddende, så vores medarbejderafgang er gået ned," siger Karin Boel, Human Capital direktør og partner i PricewaterhouseCoopers.

Det betyder til gengæld også, at de ikke har brug for at ansætte så mange nye medarbejdere.

"Sidste år havde vi 460 nyansættelser, men så mange kommer vi slet ikke op på i år," siger Karin Boel.

Men selv om det næppe bliver i år, at de bestiller plads til hele og halvsides stillingsannoncer i hobetal, så har de dog stadig brug for nye kræfter hos PricewaterhouseCoopers.

"Nyuddannede, og især cand.merc.aud.er har vi altid brug for," siger Karin Boel.

Og ansøgere har de aldrig manglet, siger hun. Og slet ikke nu. Sådan ser billedet også ud hos Pensam, der faktisk oplever at få mange flere ansøgere i øjeblikket.

"Der er sket et skift i det seneste halvandet år. Vi får både flere og mere kvalificerede ansøgere. Det gælder både på opfordring og også uopfordrede ansøgere," siger Lene Nording-Grooss, pressechef i PenSam.

Og det ser hun da som en klar fordel og i særdeleshed nu, hvor PenSam rent faktisk søger flere medarbejdere, blandt andet djøfére.

Men selv om PenSam får flere ansøgninger - også fra djøfere - i forhold til tidligere, er det klart at mobiliteten generelt på arbejdsmarkedet ikke er så høj, som den har været, mener hun.

"Mit gæt er, at mange bliver siddende, fordi de er bange for at sige ja til et nyt job, fordi det måske kan være risikabelt at være den sidst ansatte i en virksomhed i disse tider," siger Lene Nording-Grooss.

Den samme oplevelse har de i DJØFs forhandlingsafdeling, hvor de har oplevet et mærkbart fald i henvendelser fra privatansatte medlemmer, som gerne vil have kontrakten til gennemsyn i DJØF, inden de siger ja til et nyt job.

Fra 1. januar til 19. februar i år har DJØFs konsulenter gennemgået 134 kontrakter mod 176 i samme periode sidste år.

Nyuddannede får det sværere

Indenfor staten kan mindre konkurrenceudsatte områder som fx Arbejdsmarkedsstyrelsen også berette om et markant fald i DJØF-mobiliteten i de seneste måneder.

Til et helt almindeligt, bredt opslået generalistjob i Socialforvaltningen i Københavns kommune for nylig kom der 135 ansøgninger.

"Det har vi ikke prøvet før. Det er helt uset. 40-50 af dem ville være blevet kaldt til samtale, hvis det havde været andre tider. Nu tog vi kun dem ind, som kom med gode uddannelser og erfaringer fra et relevant job, og dem var der også rigtig mange af," fortæller kontorchef Tobias Børner Stax.

"Helt nyuddannede får det sværere nu. Nu er det ikke længere nok med en god uddannelse og et spændende studiejob. Ikke med dét ansøgerfelt, vi så her," siger han.

I Beskæftigelsesregion Nordjylland fik de fx for nylig 101 ansøgninger til et seks måneders barselsvikariat."



"Det er klart flere, end jeg havde forventet," fortæller AC-tillidsrepræsentant Kurt Nielsen, som siger, at gennemlæsningen af stakken viser, at der er mange kvalificerede, ledige akademikere i Nordjylland.

Bølgen har også ramt de helt store juristområder. Domstolsstyrelsen fik omkring dobbelt så mange ansøgninger som i 2008 til årets første, store ansøgningsrunde efter nye dommerfuldmægtige her i 2009.

"Det er vores indtryk, at vi også fik flere ansøgninger end sædvanligt fra jurister med længere joberfaring," siger HR-souschef Karen Fredslund.

Også Domstolsstyrelsen tolker det som en reaktion på finanskrisen. Ikke fordi de får mange ansøgninger fra opsagte jurister, for det gør de ikke. Men domstolene er en sikker arbejdsplads med et velplanlagt karriereforløb, og det er et godt brand i krisetider.

"Vi oplever en lettere rekrutteringssituation, men samtidig har finanskrisen også betydet et enormt pres på foged- og skifteretterne," understreger Karen Fredslund Nielsen.

Heller ikke Henrik Vagner i Økonomi- og Erhvervsministeriet agter at falde i søvn på grund af de bedre tider.

"Lige nu kan vi se på ansøgningsbunkerne, at det er blevet lidt mindre vigtigt med lønnen og lidt mere vigtigt med sikkerheden i jobbet. Men det her vender jo igen. Vores store udfordring er stadig at skaffe de allerdygtigste specialister i konkurrencen med det private, hvor vi kan stå os på alle parametre - bare ikke på lønnen."

Erfaring et plus

Lene Nording-Grooss fra PenSam mener generelt set, at der blandt dem, der alligevel tager chancen og søger nye udfordringer, at det især er de erfarne medarbejdere, der kan få det nemmest på arbejdsmarkedet.

"I PenSam går vi efter den person, der har den rette profil til jobbet. Og det kan både være nyuddannede eller mere erfarne. Men i krisetider, vil nogle virksomheder måske nok gå efter de erfarne, fordi man har færre til at løfte mere,", siger Lene Nording-Grooss.

Og det passer da også på det billede, der tegner sig af ledigheden lige nu. For selv om ledigheden for djøfere stadig er historisk lav, er dimittendledigheden begyndt at stige. Og i DJØF er konsulenterne også begyndt at få et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der er blevet afskediget.

Men det er svært at sige, hvad fremtiden bringer, og om vi står med det rette billede af ledigheden, som Lotte Jepsen, konsulent i DJØF, siger: "Mange djøfere har opsigelsesvarsler på tre-seks måneder, så det er svært at sige, hvor mange der reelt er ramt. Men jeg håber på, at arbejdsmarkedet snart finder fodfæste igen, så vi forhåbentlig kan få gang i de mange nyansættelser igen."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.