Den forvandlede fuldmægtig

Karrieren for flere og flere nyuddannede begynder med en titel som fuldmægtig, inden den fortsætter op i statens hierarki eller måske i det private. Flere og flere er kedelige stakler, hvis man skal tro forfatteren Hans Scherfig, der mere end nogen anden har gjort grin med den danske fuldmægtig som et uselvstændigt, gråt menneske, der ikke kan leve uden forudsigelighed og snævre rammer. I bogen 'Den forsvundne fuldmægtig' (1938, red.) beskriver han Krigsministeriet som en indadvendt og dybest set overflødig verden af forkontorer, cirkulærer, instrukser, udkast og skrivelser forsynet med dato, stempel, litra, journal og registernummer. En verden, der bruger utrolige mængder penge og kræfter på ligegyldige ting og vedligeholdelsen af eget hierarki, hvor selv morgenavisen læses i rækkefølge af personalet efter afstamning og rang.

Denne absurde labyrint blev for meget for bogens hovedperson, Teodor Amsted, der flygtede ud i friheden, som han alligevel ikke magtede at håndtere. I dag går over 6.500 fuldmægtige hver dag frivilligt ind i labyrinten. Men hvem er de, og hvad vil de? I hvert fald ikke det samme som Teodor Amsted. Fuldmægtigen i dag er skarp, ambitiøs og har internationalt udsyn. Og hun påstår, hun har det sjovt.

Katie Davey Dalsgaard er 27 år og fuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriets internationale sekretariat, hvor hun blandt andet er med til at forberede ministeren til rådsmøderne i Bruxelles og orientere Folketingets udvalg. Et arbejde, som kræver en hel del koordinering og politisk fornemmelse, når forslagene skal vinkles, så ministeren kan få de nødvendige 90 mandater i Folketingssalen.

"Hovedreglen er, at jeg ikke ved, hvad dagen vil bringe, når jeg kommer på arbejde om morgenen, og hvis jeg endelig ved det, bliver det som regel lavet om i løbet af dagen," siger Katie Davey Dalsgaard, der har en Bachelor of Arts fra Monash University i Melbourne, Australien og en cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet.

Schlüter og karrieredrengene

Katie Davey Dalsgaard kunne lige så godt være havnet i en interesseorganisation. At hun blev fuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriet var mere eller mindre et tilfælde.

"Det politiske har haft en stor tiltrækning på mig, men det var ikke sådan, at jeg tænkte: 'Jeg skal være fuldmægtig, når jeg er færdig'. Jeg havde heller ikke gjort mig nogle egentlige tanker om fuldmægtigrollen, før jeg selv blev fuldmægtig," siger Katie Davey Dalsgaard.

Når Katie Davey Dalsgaard siger til folk, at hun er fuldmægtig, runger Scherfigs ekko stadig i de flestes hoveder, indtil hun fortæller, hvad arbejdet rent faktisk går ud på. Scherfig skød nok over målet, men der er ingen tvivl om, at han sigtede på noget, som også forfatteren og den tidligere embedsmand Ulrik Horst Petersen genkendte, da han midt i 1960'erne fik sit første job som fuldmægtig i Indenrigsministeriet.

"Livet var dæmpet så forsvarligt ned, at man kunne tro, at det var gået i stå og kommet under kontrol af regler og fast praksis og dertil afrettede embedsmænd," skriver Horst Petersen i essaysamlingen 'Spor' (1994, red.).

Men Slotsholmen ændrede sig dramatisk i Schlüter-tiden, siger forfatteren.

"Yngre fremadstormende karrieredrenge gjorde deres indtog, og uden mange skrupler begyndte de at fable om det private erhvervsliv, idet de så sig selv som en art muskuløse, statsansatte virksomhedsledere beføjet til at anvende disses brutalitet i ly af statsansættelsens tryghed - indtil de knive, de selv havde haft i ærmerne, blev plantet i deres egen ryg," siger Ulrik Horst Petersen.

Tak for kaffe!

Hvordan ser fuldmægtigen ud i dag?

Erik Lindegaard, konsulent og tidligere direktør i Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, kommer med et bud. Lindegaard begyndte karrieren i statsadministrationen i 1973, hvor tankegangen 'politikerne byder, embedsmændene lyder' stadig fandtes. Men med opgaveudlægningen efter kommunalreformen i 1970'erne begyndte livet på Slotsholmen at forandre sig markant. Embedsmændene skulle ikke længere behandle konkrete borgerrettede sager om tilladelser og godkendelser og den slags, men blev mere og mere inddraget i politikernes taktiske overvejelser og senere også de strategiske. Finansministeriet begyndte fx at udsende en række publikationer, som var egentligt politikorienterede.

"Den udvikling fik også betydning for de opgaver, som fuldmægtigene skulle løse. Nu skulle de også lave analyser og beregninger, som understøttede de taktiske og strategiske overvejelser," siger Erik Lindegaard og fortsætter:

"Det betød igen, at fuldmægtigen skulle være meget fagligt funderet. Samtidig blev der stillet krav om en dyberegående forståelse både for den administrative og politiske verden - det vil sige en forståelse for samspillet mellem regeringen og Folketinget og mellem regeringen og organisationerne og EU."

Opad i hierarkiet efter to år

Danmark har verdens største offentlige sektor, viser tal fra OECD, hvilket kan forklare, hvorfor antallet af fuldmægtige i staten er vokset så meget. Og måske fortsætter tendensen - i hvert fald kan det for nogle blive mere attraktivt at få job i det offentlige end i det private, hvis økonomien falder yderligere fra hinanden. Jobsikkerheden er større i staten, og i vanskelige perioder bliver der måske færre spændende opgaver i det private.

Det er direkte sjovt at arbejde i Økonomi- og Erhvervsministeriet, understreger Katie Davey Dalsgaard, for i vicestatsministeriet lander mange opgaver, der ligger uden for det, man normalt ville betegne som erhvervspolitik.

"Det er meget interessant og privilegeret at få lov til at sidde så tæt på den politiske proces og være med til at levere det materiale, der udgør baggrunden for de politiske debatter, som man kan se, får umiddelbar betydning i samfundet."

I Dalsgaards afdeling er der 35 ansatte - fem chefer og 20 fuldmægtige. Det er normalt, at fuldmægtigene forholdsvis hurtigt skifter stilling, og de fleste er rykket videre inden for to år - op i hierarkiet eller i hvert fald til noget
andet.

"Mange har ambitioner om at bevæge sig op i systemet. Jeg tror, at de fleste fuldmægtige herinde har en ambition om at blive specialkonsulent, men nogle bruger også stillingen som springbræt til en karriere i det private," siger Katie Davey Dalsgaard, der i fremtiden gerne ser sig selv i udlandet - måske i Bruxelles - fx udsendt af ministeriet.