Carsten Koch griner hele vejen til banken

Ikke overraskende har Carsten Koch valgt at forgylde sig selv (det er jo mode), sin kommission og huskøberne fra før 1999, som DJØF jo gjorde opmærksom på. Så alle var da også tilfredse til DJØF-mødet i diamanten og kunne grine af de studerende, som selv skulle låne til de to sidste år af deres studier.

Det sjove var de to hypotetiske argumenter, dels om at arbejde mere (det gør de fleste vist allerede) og dels historien om, at alle så vil arbejde andre steder i verdenen. Det kan jo undre, at der så overhovedet er akademikere i Danmark, og et andet argument er jo, at svenskerne og nordmændene efter endt lægestudie i høj grad vender hjem for at arbejde i to lande, hvor man også betaler en del i skat. De kunne jo tage til Bahrain.

Der er kun en hovedårsag til, at folk bliver i Danmark, og det er kærlighed, og den anden er de fantastiske gode muligheder for, at ens børn får en sjov hverdag med andre børn frem for at sidde alene med 'nanny' 10 timer om dagen, som de gør stort set alle andre steder på jorden. De mange gratis tilbud, især for familier, spiller også ind. De grådige er jo rejst for længst.

Jeg bemærkede heller ikke den store fattigdom blandt de fremmødte, men derimod den glæde der gælder, når man får at vide, at man får en tusse mere om måneden udbetalt, og så gør det jo mindre, at alle de mennesker, der skal servicere djøferne, får 100 kr.

Jeg savnede modet til, at djøferne sagde, vi tjener nok, og vi får faktisk en del for vores job, dels i form af løn, men så sandelig også i form af frynsegoder som arbejde hjemme, flextid, internet og mobil. Jeg tror, de fleste af jer har glemt, at i servicefagene møder man på et præcist tidspunkt året rundt, og det gælder også jul, nytår og i weekenderne, og muligheder for at fravige disse er minimal. Der er få djøfere, som er på arbejde juleaften.

Anders Fogh lavede en genistreg, da han havde spottet en grådig socialdemokrat, som så kunne tage ansvaret, for at Fogh nu på ottende år i træk har taget fra de fattige og givet til de rige.

Når man bor på Nørrebro, er det en skam at se, hvor dårligt pengene er fordelt, og man kunne spørge, i hvis interesse det er, at djøferne skovler penge ind på bekostning af de lavtlønnede. Den sociale ustabilitet, vi oplever lige nu, bliver i den grad forstærket af, at kløften mellem rig og fattig øges.

Med venlig hilsen
David Stray Jørgensen
Thorsgade 31, 1. th
2200 København N