Overdådig kantinemad: Forkert forkælelse

Et billede, der matcher meget godt med en minispørgeundersøgelse på djoefbladet.dk, hvor 286 brugere har uddelt madkasser til deres egen kantine. Her bliver der givet alt fra en til seks madkasser - men faktisk er den ene madkasse topscorer med 66, mens 32 har givet deres kantine de maksimale seks madkasser. Ellers er fordelingen cirka fifty-fifty blandt dem, der har givet fra en til tre madkasser, og dem, der har givet deres kantine fire til seks madkasser. Undersøgelsen viser dog ikke noget om, hvorvidt den mad, djøferne bliver budt på i deres frokostpause, er sund.

Men vi ved godt, at friturefritter og fed flæsk ikke er godt brændstof for os - og da slet ikke, hvis vi har ambitioner om at præstere en god arbejdsindsats oven på frokosten. Flere og flere kantiner har da også smidt frituren ud med kogevandet og indgået samarbejde med diætister for at kunne byde deres gæster på en sund frokost. Men den overvejende tendens er, at der både er noget for den, der gerne vil spise sundt, og til den, der bare ikke kan undvære leverpostejen med bacon og de friturestegte fiskefileter. Og så er der de arbejdsgivere, som bare vil forkæle deres medarbejdere og derfor disker op med bugnende buffeter med mad i gourmetklassen.

Hvorfor et valg?

Men hverken gourmetkantinerne eller kantinerne med både det sunde og det usunde, og selvfølgelig heller ikke de rene friturekantiner, er til medarbejdernes eller arbejdsgivernes bedste. Sådan lyder det fra både Henrik Holt Larsen, HR-professor på CBS, eller Preben Vestergaard Hansen, der er ernæringsekspert på Suhr's Videncenter.

"Jeg undrer mig over, hvorfor man overhovedet skal have valget mellem det sunde og det usunde. Det skal ganske enkelt ikke være muligt at vælge det usunde, fordi det for mange vil betyde, at de pejler mod det, de kender, og så er det kød og sovs, der havner på tallerkenen," siger Preben Vestergaard Hansen.

Og når det kommer til de overdådige gourmetbuffeter - glem det, siger han.

"Det er en misforståelse, at man skal forkæles gennem mad. Jeg er overbevist om, at det kun giver bagslag. Når der er et overflødighedshorn af valgmuligheder, har vi en tilbøjelighed til at spise for meget. Og tanken om at nu har vi jo betalt for maden, får os til at skovle op på store tallerkener. Men de store portioner sløver, og du bliver utilpas af at spise for fed mad," siger Preben Vestergaard Hansen.

Også meget sukkerholdig kost burde bandlyses, hvis det stod til ham.

"Det får ganske vist blodsukkeret til at stige meget hurtigt, men det falder også meget hurtigt igen, og så bliver vi sløve og trætte."

Flere virksomheder bruger overdådige og gourmetagtige kantiner som et element i at tiltrække og fastholde medarbejdere, og det kan da også godt være, det har en effekt i den henseende, siger Henrik Holt Larsen. Men derfor er det stadig en misforståelse set med hans øjne.

"Under dot.com-bølgen sagde it-virksomhederne, at de tiltrak folk på grund af fabelagtige kantiner. Og så er det bare, jeg siger: Tillykke med det - så får du de folk, der går op i at spise godt."

Omvendt mener han ligesom Preben Vestergaard Hansen, at det er en glimrende ide at satse på sunde medarbejdere, fordi det igen giver en sund virksomhed, og så kan det da også være, at det får en positiv afsmitning på bundlinjen.

"Men hvis man skruer det op i gourmetkvalitet, er det mere tvivlsomt af to grunde: For det første sætter man fokus på noget, som er sekundært i forhold til job og virksomhed, og for det andet er det ekstremt vanedannende. Jeg har hørt om en virksomhed med en superkantine, der blev så træt af at høre brok over maden fra forvænte medarbejdere, at de overvejede at ekskludere dem fra frokostordningen," siger Henrik Holt Larsen.

Ergo: Den bedste forkælelse, arbejdsgiveren kan give sig selv og medarbejderne, er en kantine og et udvalg, der sikrer, at et af medarbejdernes store hovedmåltider er sundt og varieret. Lidt, men godt.

Den sunde frokosttallerken

Ifølge Preben Vestergaard Hansen, ernæringsekspert fra Suhr's Videncenter, skal udvalget i den sunde kantine bestå af følgende:

• Frugt og grønt i mange farver til bland-selv-salater.
• Groft brød.
• Fisk og lyst kød.
• Magert fiske- og kødpålæg.
• Lette supper og lette tærter.
• Ris, pasta (helst groft) og kartofler.
• Et beskedent udvalg af oste.
• Vand og absolut ingen sukkerholdige drikkevarer.

Og så skal tallerkenerne være små, for maven bliver mæt før øjet.

Fakta om danske kantiner

• Kvinder spiser mindre portionsstørrelser og energi i forhold til mændene.
• Kvinderne får i gennemsnit 143 gram frugt og grønt pr. kantinemåltid, mens mændene får 105 gram.
• Andelen af energi, der kommer fra fedt, ligger på 33 procent for kvinder, mens den ligger på 37 procent hos mændene (anbefalet max energiprocent er 30).
• Dem, der kun spiser varm mad, får i gennemsnit 52 gram frugt og grønt. Dem, der spiser smørrebrød og/eller sandwich får 42 gram i gennemsnit, mens dem, der vælger at kombinere det kolde eller varme mad med salat/frugt i gennemsnit får 154 gram frugt og grønt. De grønne topscorere er kunder, der kun spiser salat med brød til - de når op på 241 gram.
• I kantiner med buffetordning frem for såkaldt diskservering bliver der spist markant mest frugt og grønt.