Mere konkret er det væsentligt at få nedsat skatten på arbejde. Den største udfordring er, at arbejdsstyrken er for lille - især den højtuddannede. Derfor er det afgørende, at skattesystemet arbejder for mere uddannelse. Ikke imod. Her er det vigtigt, at kommissionen for alvor tager hul på at lette topskatten, som reelt fungerer som en skat på uddannelse. Ærgerligt, at man kun bruger en tredjedel af de økonomiske kræfter på opgaven, når det samtidig dokumenteres, at det er her, der er de største samfundsøkonomiske effekter.