Dobbeltadministration for millioner

26-02-2009
3 min.

Ritt Bjerregaard vil flytte 180 mio. kr. fra administration til borgerrettet service.

Københavns Kommune bruger flere og dyrere årsværk til administration end Odense, Esbjerg, Randers, Århus og Aalborg, og der kan hentes 140-180 mio. kr. hjem om året på administrative besparelser. Det er vurderingen i en ny Rambøll-analyse, som går kommunen igennem med en tættekam og peger på en række tilfælde af dobbeltadministration.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har meldt ud, at hun håber at hente besparelserne hjem og i stedet bruge pengene på den borgerrettede service, fx daginstitutioner.

Specialkonsulent Bjørn Borre, der er fællestillidsrepræsentant for de 150 djøfere i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, forventer at blive indbudt til tæt parløb om tolkningen af konklusionerne - og til konstruktiv sparring om de tiltag, der skal ske, som han siger.

"Vi er ikke imod intelligente besparelser, der fx sparer penge via fælles indkøb eller sikrer mere tid til kerneydelsen ved at afskaffe nogle af de mange kontrol- og afrapporteringssystemer. Det vil komme både københavnerne og de ansatte til gode," understreger han.

Men den største - og mest intelligente - besparelse ligger i at kigge nærmere på kommunens styreform, fastslår han. I dag er der syv ligestillede borgmestre og forvaltninger, som skal forsøge, men ikke er forpligtet til at samarbejde om at løse opgaverne.

"En enhedsorganisation med et klarere mandat til én øverste ledelse vil gøre hverdagen lettere for mange ansatte og samtidig i sig selv reducere de administrative omkostninger," siger han.

Kommunalforsker, professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, siger det samme:

"Der er ingen tvivl om, at styreformen er en af grundene til, at København er dyr i administration."

Styreformen overført til Christiansborg vil svare til, at SF og S havde ret til et bestemt antal ministerposter i Fogh-regeringen.

"Det er en ineffektiv og langt hen ad vejen udemokratisk styreform, fordi det er næsten så godt som umuligt at se, hvem der har ansvaret," siger Poul Erik Mouritzen, der tror, det bliver svært for Københavns Kommune at komme af med den, fordi stort set alle partier risikerer at miste borgmesterposter ved det.

For mange dyre årsværk

Rambøll-rapporten påpeger, at det samlede administrative lønningsniveau er højt i København - og at man bør undersøge, om noget af forklaringen ligger i personalesammensætningen i administrationen, og om de forskellige medarbejdergrupper laver det rigtige.

Dén køber Bjørn Borre ikke.

"I rekrutteringssammenhænge kan vi mærke, at vores lønniveau ikke matcher det private jobmarked," siger han.



"Og hvis Rambøll mener, at vi bruger akademikere til opgaver, som løses af andre faggrupper i mindre kommuner, kan jeg kun svare, at det kommer københavnerne til gode i kraft af en højere faglig kvalitet. Det var netop også noget af rationalet bag at lave en kommunalreform for at få større kommuner."

Poul Erik Mouritzen peger på, at forklaringen på de mange dyre årsværk lige så vel kan være de meget højere transaktionsomkostninger i Københavns Kommune.

"Der er meget mere, der skal koordineres, og der er flere kokke om den samme ret hele tiden. Hvis det er forklaringen, så sidder djøferne ikke og laver HK-arbejde. De laver DJØF-arbejde, der er bare alt for meget af det."

Bjørn Borre understreger, at en stor del af administrationen er blevet samlet i et servicefællesskab på tværs af de syv forvaltninger.

"Her leveres store og flotte besparelsespotentialer på fem procent år efter år. Med den eksisterende styreform er sådanne forpligtende samarbejder og fælles aftaler en god vej at gå."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.