Derfor anbefaler han, at medlemmer nøje overvejer, hvordan de gebærder sig, når de på den ene eller anden måde har med virksomhedens it at gøre. Og samtidig råder han derfor også til, at man sætter sig nøje ind i arbejdspladsens regler for it-brug. Hvis der vel og mærke findes en it-politik på arbejdspladsen – hvis ikke råder Niels Mosegaard til, at man bruger sin sunde fornuft og i tvivlstilfælde konsulterer sin arbejdsgiver og får en klar melding på, hvad man må, og hvad man ikke må, når det gælder arbejdspladsens it.