Indvandrerregnestykket, der forsvandt

Indvandrerdebatten i Danmark handler ofte om økonomi. Kan det overhovedet betale sig for det danske samfund at have indvandrere? Vil det ikke altid være en underskudsforretning? Eller er indvandrere noget, vi kan tjene på?

Det er måske mere præcist at sige: Har ofte handlet om økonomi. Gennem de senere år er det blevet de kulturelle og/eller religiøse temaer, der har overtaget indvandrerdebatten.

Det har ikke altid været sådan. For kun syv-otte år siden var indvandrerdebatten domineret af et regnestykke, der fortalte, at indvandrerne var en ren underskudsforretning. De kostede mere i form af dagpenge og kontanthjælp og andre offentlige udgifter end det beløb, som indvandrerne bidrog med i form af skatter, afgifter m.v.

Regnestykket byggede på et øjebliksbillede, hvor man regnede på, om de indvandrere, der opholdt sig i Danmark på beregningstidspunktet, gav overskud eller underskud i forhold til den aktuelle offentlige økonomi i samfundet. 

I 2002 udtalte den svenske professor Eskil Wadensjö, at hvis man kunne løfte erhvervsfrekvensen til bare 50 procent hos ikke-vestlige indvandrere, ville de ikke længere være en økonomisk byrde for samfundet.

På daværende tidspunkt var de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens på 47 procent. I dag, hvor beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige indvandrere er kommet op på cirka 57 procent, må vi så være i en situation, hvor indvandrerne giver overskud. Det er jo en positiv historie, men det er ikke en, vi har hørt eller hører noget til. Det ejendommelige er, at regnestykket er forsvundet fra den offentlige indvandrerdebat i takt med, at beskæftigelsesfrekvenserne for de ikke-vestlige medborgere er gået dramatisk i vejret!

Men hvorfor er regnestykket forsvundet? En oplagt grund kan være, at politikere og medier ikke har haft interesse i at holde regnestykket inde i den offentlige debat, hvorfor de ikke har taget initiativ til, at det løbende blev vedligeholdt og offentliggjort. De har tydeligvis i stedet for fokuseret på de sammenstød, indvandringen fører med sig inden for de kulturelle og religiøse områder, og har i forlængelse heraf nedprioriteret eller glemt den økonomiske betydning ved indvandringen.

Kan det virkelig være hele forklaringen? Det offentlige rum er vel så stort, at der også godt kunne blive plads til at fortælle en positiv historie om, at indvandringen faktisk i dag giver et økonomisk overskud, hvad der som sagt er noget, der kunne tyde på. Og mon ikke stærke erhvervsinteresser som fx Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening altid vil været interesseret i at få eksponeret en positiv historie om indvandringens positive betydning for virksomhedernes indtjening og samfundsøkonomien?

Det skal nævnes, at der faktisk stadigvæk bliver foretaget beregninger omkring indvandringens samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er beregninger med en meget lang tidshorisont, hvor man i forlængelse af de demografiske udfordringer fokuserer på forskellige befolkningsgruppers bidrag til den økonomiske holdbarhed i samfundet over et helt livsforløb.

Det skal også nævnes, at Rockwool Fonden sammen med Eskil Wadensjö de sidste to år faktisk har haft et projekt, som skal regne på et øjebliksbillede, selvom det er uklart, hvornår det bliver færdigt. Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fonden, er enig i, at den type beregninger nok prioriteres lavere i dag, men mener, at det er med den faglige begrundelse, at de fulde konsekvenser af demografiske ændringer først viser sig på sigt.

Til den forklaring kan man jo indvende, at spørgsmålet om indvandringens langsigtede konsekvenser for de offentlige finanser jo også gjorde sig gældende dengang for syv-otte år siden, og det forhindrede ikke, at regnestykket på det tidspunkt udgjorde omdrejningspunktet for den offentlige debat.

Det kan således være svært at finde en entydig årsag til, at regnestykket forsvandt, men konsekvensen af, at det forsvandt, er indlysende. Det har indirekte været med til at vedligeholde og fastholde myten om den totalt fejlslagne integration, der dominerer i det offentlige rum, og som er den usynlige redaktør, der styrer slagets gang på forskellige medieplatforme, når integrationsstoffet skal prioriteres og vinkles. Derfor er det på høje tid, at regnestykket igen udkommer og bliver en del af dagsordenen i indvandrerdebatten.