Forandring på dagsordenen ved DJØF Forum

01-12-2009
1 min.

”Hvis du ikke kan forudsige fremtiden – så skab den!”

Sådan lød en af forfatteren og managementteoretikeren Jonas Ridderstråles
positive læresætninger, da han optrådte for 750 medlemmer og gæster ved DJØF Forum.

I lyset af fusionen mellem C3 og DJØF talte Ridderstråle om forandring og forandringsledelse og lagde bl.a. vægt på styrken ved selvorganisering og dyrkelsen af medarbejdernes forskellighed.

Før Ridderstråle havde Thoranna Jonsdottir, fra det islandske investeringsfirma, Audur Capital, fortalt om sit firmas orientering til begreber som bæredygtighed og feminine værdier. På trods af finanskrisens voldsomme indflydelse på den islandske økonomi, ser Audur Capital ud til at blive en succes.



”Krisen kan blive en fordel for os, fordi vi netop baserer os på andre værdier end de gængse”, fastslog hun.

Inden de mange tilhørere gik over til ”netværksbuffeten”, fik de et par ord med på vejen af stand-up komiker Jonatan Spang, som bl.a. sammenlignede fusionen mellem DJØF og C3 med dengang hans skoleklasse ikke ville lægges sammen med dem fra parallelklassen, for så at finde ud af, at det gik helt fint, da man blev tvunget til det i 10. klasse.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.