Embedsmænd elsker - stadig - at holde kæft

’Embedsmænd elsker at holde kæft offentligt, og siger de endelig noget, er det altid for at rose, aldrig for at kritisere’.

Det sagde en ekspert i forholdet mellem embedsmænd og politikere – Jens Peter Christensen, dengang professor, nu højesteretsdommer – en gang til DJØF Bladet om embedsmænds brug af deres grundlovssikrede ytringsfrihed, og der er så vidt vides endnu ingen, der har modsagt ham.

Nu er det også empirisk bevist. Dét at ytre sig om sin arbejdsplads på egne vegne, er en disciplin for ansatte med fagforeningsbog i BUBL, Dansk Socialrådgiverforeningen, Danmarks Lærerforening etc. – ikke en DJØF-disciplin. De gør det næsten ikke. Det viser den hidtil første og eneste spørgeskemaundersøgelse, som en offentlig arbejdsplads – Århus Kommune – gennemførte sidste år. 2.500 blev spurgt. Hele 1.143 svarede. Af dem havde 228 – altså hver femte – ytret sig inden for de sidste tre år.

”Groft sagt er dem, som ikke ytrer sig, rengøringsassistenterne og akademikerne,” forklarer afdelingschef og jurist hos borgmesteren i Århus Kommune, Per Jensen.

Forklaringen på djøfernes tavshed er, at rigtig mange af dem sidder tæt på det politiske niveau, vurderer han.

”Men det hører også til faget. Vi er som embedsmænd opdraget i en loyal tradition, hvor vi står bag politikerne og systemet udadtil og har gode muligheder for indflydelse på de indre linier.”

98 procent af de 228, der havde ytret sig, havde ytret sig kritisk. Dét, de havde ytret sig om, var typisk: Besparelser, byrådsbeslutninger om ændringer i strukturen og ændringer for brugerne/borgerne.

181 af dem havde oplevet en reaktion fra deres chef. Hyppigst i form af en kammeratlig samtale, hvor chefen havde kritiseret dem for at være illoyale.

Det gav anledning til en større sag i byrådet. Medarbejdere skal turde bruge deres ytringsfrihed noget mere, lød det fra politikerne. Så nu er der dels oprettet en rådgivningsenhed om ytringsfrihed, som alle kan gå til. Dels er en åben debatkultur gjort til et indsatsområde i virksomhedskulturen.

”Vi skal alle sammen lære at tro på, at kritik gør tingene bedre. Også selvom der er en loyalitetsudfordring,” siger Per Jensen.

Intern ytringsfrihed for dårlig

I en undersøgelse i maj blandt strukturreformberørte djøfere blev de også spurgt om brug af deres ytringsfrihed. Svarene bekræfter tesen om, at djøfere synes, at dén, der lever stille, lever godt.

Over 90 procent ytrede sig sjældent eller aldrig i debatten i medierne indenfor deres arbejdsområde. Deres egen forklaring nr. ét er, at de ikke har lyst til at blive eksponeret i medierne. Forklaring nr. to er diverse barrierer i arbejdspladskulturen – ikke mindst chefens holdning, og at det ikke er karrierefremmende.

Bestyrelsen for DJØFs Overenskomstforening kunne godt tænke sig en Århus-lignende undersøgelse blandt alle medlemmer – ikke kun de reformberørte.

Så på foreningens årlige Sektorforsamlingsmøde for nylig tog man ytringsfrihed og embedsværdier op på en særlig temadebat. Udgangspunktet var, at DJØF-embedsværket både kan og skal blande sig mere i samfundsdebatten.

”Vi har retten, men det er som om, lysten mangler. For desværre er det ikke usædvanligt, at man oplever ubehageligheder, repressalier eller trusler. Også selvom det kun yderst sjældent udvikler sig til egentlige personalesager,” forklarer Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen.

Han erkender, at DJØF stort set aldrig har haft sager fra medlemmerne om begrænsning af deres ytringsfrihed.

”Men min påstand er, at når vi så sjældent ser den ydre anvendelse af ytringsfriheden, er det ofte et udtryk for, at den interne ytringsfrihed i organisationen er for dårlig.”

Men DJØF har samtidig altid sagt nej til en egentlig whistleblower instans, hvor man kan anmelde ting, man ikke tør sige?

”Ja, og jeg tror heller ikke på den model. Den passer ikke ind i arbejdskulturen. Det, man skal have, er intern ytringsfrihed og en debatkultur, som gør, at tingene kommer på bordet.”

Embedsmænd i høj søgang

Ikke mindst derfor vil Lars Qvistgaard også godt have en status på, hvordan det står til med de grundlæggende embedsværdier – lovmæssigheden, sandhedsforpligtelsen, fagligheden og den politiske neutralitet.

For vi er i en tid, hvor tempoet i den politiske proces er højt og medierne er med hele vejen. Og hvor der stilles ditto høje krav til, at embedsværket er med helt oppe på broen for at hjælpe den ansvarlige politiker gennem oprørt sø.

”Det er ikke en udvikling i embedsmandrollen, jeg beklager. Den er nødvendig i et komplekst samfund. Men vi skal være sikre på, at embedsværdierne ikke ryger ud over rælingen, når bølgerne går højt.”

I kølvandet på Tamilsagen lagde DJØF et stort stykke arbejde i at få skrevet en faglig-etisk vejledning specielt møntet på gråzonerne – den såkaldte Lars Nordskov Nielsen-rapport fra 1993.

Den er senere blevet fulgt op af betænkninger og vejledninger om embedsværkets bistand til politikerne fra både Justitsministeriet, Finansministeriet og Personalestyrelsen.

Men efter Lars Qvistgaards mening er der behov for en statusopgørelse blandt medlemmerne. Det anbefalede Nordskov Nielsen-gruppen rent faktisk også, at DJØF tog initiativ til med passende mellemrum.

”Det er sytten år siden, de sagde det, og jeg synes, vi skal til at overveje det. Ikke fordi vi står med en stor og betændt sag, eller at der gemmer sig én derude – det ved jeg i hvert fald ikke noget om. Men fordi vi lever i et dynamisk demokrati, der hele tiden producerer nye grænser og udfordringer for os embedsmænd.”

Men mener du, at de klassiske embedsværdier er blevet mere trængte?

”Jeg mener, at vi både over for os selv og over for samfundet har en forpligtelse til fra til anden at gennemgå de helt grundlæggende vilkår, vores arbejde udføres på.”

”Men også for at vi kan varetage vores medlemmers retsstilling bedst mulig. Der er mange gråzoner, hvor der ingen håndbog er at ty til. Og de situationer, hvor embedsmænd kan risikere at blive kastebolde for politiske manøvrer eller dømt ved mediedomstole, er ikke blevet færre.”

En statusopgørelse vil give en nyttig vejledning til at finde de områder, hvor der måtte være de væsentligste problemer, påpeger han.

”Men nok så vigtigt: Den vil være et lødigt udgangspunkt for både de eksterne og interne debatter, som når alt kommer til alt er den allervæsentligste kilde til både at erkende og imødegå problemer.

Og så er du tilbage ved ytringsfrihed igen – den interne og den eksterne?

”Ja. Fra DJØFs side ser vi et behov for, at vi som stand blander os mere i samfundsdebatten og viser, hvad vi kan – og ikke mindst viser, at vi kan stå inde for det, vi laver,” fastslår Lars Qvistgaard.

---

Djøfere om ytringsfrihed

”Vi behøver ikke skrive læserbreve, for vi har jo indflydelse. Jeg kan gå direkte ind til rådmanden og sige, hvad jeg mener.”

”Der er en højere mening med, at også vi ytrer os og kommer ud med kritik. Det har borgerne brug for.”

”Det er rart at lade være med at ytre sig og lade chefen gøre det. Journalisterne fordrejer og vinkler tingene helt, som det passer dem, uanset hvad man har forklaret dem. Jeg ved det, for jeg har været inde i et par sager, der kørte massivt i medierne.”

”Det er political correctness hos embedsmænd ikke at ytre sig. Det er ikke karrierefremmende at få sit navn nævnt højt i offentligheden.”

”Det handler ikke om uklare regler, men om at vi lever i en politisk verden. Og så må man sno sig.”

”Vi har haft et par sager om ytringsfrihed hos os, dog ikke med nogle djøfere. Så i SU-regi arbejdes der på et papir med uddybende retningslinier. Det risikerer imidlertid hurtigt at blive indskrænkende i forhold til de generelle vide rammer for, hvad man kan udtale sig om. Derfor vil vi sende papiret ind over DJØF.”

”Pressen er fyldt med negative historier. Vi er ikke gode til at gå ud og fortælle den gode historie.”

”Få din chef fedtet ind i dét, du gerne vil ytre dig om. Det gjorde jeg selv til en artikel i DJØF Bladet. Min direktør er en forsigtig mand, når det drejer sig om udtalelser til pressen, men han gik med, og det blev til et fælles projekt for os. Og netop derfor kunne jeg faktisk gå skarpere ud, end jeg ellers ville have gjort.”

”Jeg er sådan set ikke i tvivl om min ret til at ytre mig. Jeg gider bare ikke skulle tage en masse kampe om det eller risikere et dårligt samarbejdsklima – så hellere få det clearet på forhånd.”

Citater fra deltagere i temakonference på Overenskomstforeningens Sektorforsamlingsmøde

---

Fra DJØFs seneste undersøgelse om strukturreformen

Deltager du i den offentlige debat i medierne (aviser, radio, tv, tidsskrifter, blogs mv.) indenfor dit arbejdsområde?

Ikke-chefer i den offentlige sektor

Ja, ofte	0,7 %
Ja, engang imellem	5,4 %
Sjældent	18,2 %
Aldrig	72,4 %
Ved ikke/Ikke relevant	3,3 %
Total	100,0 %

Blandt de 72 procent, som har svaret, at de aldrig deltager i den offentlige debat indenfor deres arbejdsområde:

Hvilke barrierer oplever du for deltagelse i den offentlige debat generelt inden for dit arbejdsområde?

	Antal svar	Procent
Min arbejdsgiver ville ikke bryde sig om, at jeg udtaler mig	71	17 %
Kulturen på min arbejdsplads fremmer ikke, at man deltager i den offentlige debat om sit arbejdsområde	99	23 %
Jeg er usikker på, hvordan min arbejdsgiver vil opfatte det	85	20 %
Jeg er usikker på reglerne for offentlige ansattes ret til at ytre sig om deres arbejdsområde	32	8 %
Det vil ikke være karrierefremmende, hvis jeg udtaler mig offentligt om mit arbejdsområde	101	24 %
Jeg har ikke lyst til at blive eksponeret i medierne	239	57 %
Det er ikke vigtigt, at jeg ytrer mig om mit arbejdsområde	116	27 %
Ved ikke/Ikke relevant	49	12 %
Antal respondenter/Procent i alt	422	188 %

Anm. 1. Ikke-chefer i den offentlige sektor
Anm. 2. Der kunne sættes flere krydser ved dette spørgsmål
De 188 % svarer til, at hver respondent i gennemsnit har sat 1,9 krydser

Fra undersøgelse gennemført april/maj 2009 blandt reformberørte djøfere i kommuner, regioner og stat. 604 djøfere i gruppen ’ikke-chefer’ har svaret.