Djøfere: Min løn er hemmelig

Løn er nærmest mere tabubelagt end sex for privatansatte djøfere, lyder det fra Carsten Nielsen, chefkonsulent i DJØF. Han og de øvrige konsulenter i DJØF opfordrer ellers medlemmerne til at dele deres lønoplysninger med kollegerne, for ellers giver de chefen for mange fordele, der kan give bagslag til djøferne selv.

”Et åbent og gennemsigtigt system, hvor man får løn efter funktion, kvalifikation og faglighed, er klart at foretrække, for lur mig, om der ikke sidder chefer rundt omkring og deler løn ud efter, hvem de personligt svinger bedst med,” siger Carsten Nielsen.

Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er også klart tilhænger af åbenhed omkring løn. Og åbenhed om hvad der kan udløse lønstigninger. Han ser det som et skisma, at der er så meget tabu omkring løn – især blandt akademikere.

”På den ene side har vi alle teorierne, som klart anbefaler gennemsigtighed omkring løn og lønsystemer, og på den anden side har vi djøferne, der betragter løn som noget meget privat, de ikke vil dele med nogle andre,” siger Jørgen Stamhus.

Men djøferne skyder sig selv i foden og plejer arbejdsgivernes interesser frem for deres egne, når de ikke ønsker åbenhed omkring løn, mener han.

”Der er ingen tvivl om, at djøferne får mest ud af åbenhed omkring løn, for lederen skal da være meget stærk i sin argumentation, når han eller hun giver én medarbejder en lønstigning og ikke en anden. Når der er åbenhed omkring løn, bliver den enes lønstigning typisk også til den andens lønstigning, for så ved man jo, hvad der har udløst stigningen og kan så selv arbejde hen imod det.”

Løn er tabu

Ifølge lovgivningen har enhver ret til at fortælle åbent om sin løn. Det betyder også, at arbejdsgiveren ikke som tidligere kan skrive ind i ansættelseskontrakten, at lønnen er fortrolig. Og er man offentligt ansat, er der ingen mulighed for at holde lønnen skjult, da enhver har aktindsigt – også i lønoplysninger. Men hvad er det, der gør, at de privatansatte djøfere så ikke ønsker at delagtiggøre deres kolleger i, hvad der står på deres lønseddel?

Jamen, selvom lovgivningen siger, at det er ok at dele sine lønoplysninger med andre, og heller ikke forhindrer os i at gå til lederen og bede om en åben lønpolitik, så er kulturen ikke fulgt med, mener Jørgen Stamhus.

”For akademikere er løn noget individuelt mellem den enkelte og lederen. Og det er klart, at ledelsen spiller med på argumentet om, at løn er en privat sag, for de er bange for misundelseseffekten: ’Hvis nu jeg ikke får lige så meget som ham, så bliver jeg sur og laver mindre’. Men det er jo noget pjat, for der sker ikke noget, hvis bare principperne for, hvad der udløser lønstigninger, er klare. Men åbenhed har vanskelige vilkår, når hverken a-siden eller b-siden er interesseret i den åbenhed,” siger Jørgen Stamhus.

Åbenhed lægger pres på ledelsen

Det er meget svært at finde private arbejdspladser, hvor djøferne både deler lønoplysninger med hinanden og har et klart og gennemskueligt lønsystem. I IDA (Ingeniørforeningen i Danmark, red.) har akademikerklubben dog i mange år haft et åbent lønsystem og en overenskomst, hvor det nøje er gjort klart, hvad der skal til for at udløse et tillæg af den ene eller anden slags. Det er dog også muligt at sige nej til at optræde i de åbne lønoversigter, hvor den enkelte kan følge med i, hvad alle de andre kolleger tjener, og hvem der har fået forhandlet sig frem til tillæg ved seneste lønforhandling. To ud af 77 akademikere i IDA har valgt ikke at optræde på listen, fortæller tidligere tillidsrepræsentant Mogens Høg Andersen. Han kan dog selv kun se fordele ved åbenheden.

”Det betyder helt klart, at vi medarbejdere bedre kan presse ledelsen. Og vi går jo arbejdsgiverens ærinde, hvis ikke vi oplyser om hinandens løn,” siger Mogens Høg Andersen.

Hos TDC – den største private arbejdsplads for djøfere − har AC-tillidsrepræsentant Jan Bardino flere gange opfordret de forskellige afdelinger til at lave en åben lønoversigt, for han kan også kun se de klare fordele ved offentlighed omkring løn.

”Min holdning er, at vi står meget stærkere i forhandlingerne. Det er jo en ulige kamp, at lederne sidder på den ene side og kender alle lønninger. Så kan en dårlig leder jo sidde til en lønsamtale og sige: ’Du ligger i den høje ende’, uden man så har en kinamands chance for at afgøre, om det er sandt,” siger Jan Bardino.

Alligevel har hans opfordringer til kollegerne været forgæves, for også i TDC er løn åbenbart tabu, siger han.

Men hvad ville der ske, hvis han sendte en direkte opfordring ud til de enkelte AC’ere i TDC og bad dem om at oplyse ham deres nøjagtige løn til brug for en lønoversigt?

”Jeg tror, de fleste ville svare, hvis de kunne gøre det anonymt. Men hvis det var med henblik på offentliggørelse, så tror jeg ikke, de ville. Alle vil gerne kende alle de andres løn – men de vil ikke oplyse deres egen, for det betragter de som en privat sag,” siger Jan Bardino.