”Det er, at vi ikke får en tilstrækkelig god forståelse af, hvad der skaber dårligt psykisk arbejdsmiljø på en given arbejdsplads, samtidig med at vi let kommer til at koncentrere os om at reparere i stedet for at forebygge. Dermed ikke sagt, at det ikke er relevant at arbejde med den enkeltes adfærd og holdninger i forhold til psykisk arbejdsmiljø, for der er stor forskel på, hvordan vi hver især forholder os til de krav og forventninger, det moderne arbejdsliv stiller. Men dem, der bliver syge – og det er jo heldigvis få, selvom tallet desværre ser ud til at stige – reagerer for manges vedkommende på arbejdsforhold, som også belaster andre medarbejdere. Derfor kalder jeg nogle gange de hårdest ramte for konsekvenseksperter, som arbejdspladsen – og det vil primært sige ledelsen – ikke kun bør betragte som individer og ofre, men også som budbringere af, at der kan være generelle problemer med arbejdsmiljøet det pågældende sted.”