Dels er de uafhængige eksperter i det internationale evalueringspanel, der skulle se universitetsreformen efter i sømmene, kommet til en række af de samme konklusioner som DJØF. Evalueringspanelet fastslår, at medbestemmelsen for medarbejderne er utilfredsstillende, at forskningsfriheden er forvansket efter vedtagelsen af den såkaldte instruktionsbeføjelse, og at universiteternes selvstændighed og autonomi er blevet hæmmet af omfattende og detaljeret regelstyring, der har medført uklarhed, unødvendig administration og besværlig strategilægning.