Pæn lønfremgang, men mindre fryns og bonus

17-11-2009
3 min.

Privatansatte djøfere uden cheftitel har i kriseåret 2009 formået at hive 5,9 procent hjem i lønstigning. Til gengæld er det gået ned ad bakke med bonus og fryns. Og administrerende direktører har samlet set oplevet en decideret lønnedgang.

Der er ingen tvivl om, at arbejdspresset er stigende for mange djøfere, men de bliver tilsyneladende også belønnet for det. Privatansatte djøfere uden ledelsesansvar har ifølge DJØF Privats lønstatistik 2009 fået 5,9 procent i lønstigning det forgangne år – kriseåret 2009.

Da inflationen kun har været 0,8, er det da vist slet ikke så tosset. Men heller ikke overraskende, siger chefkonsulent i DJØF, Helene Rafn.

”Djøferne er nøglespillere i nedgangstider. Det er dem, der udtænker strategier for at sikre virksomheden i fremtiden, og det er dem, der styrer regnskaber og budgetter. Og i lyset af, at der mange steder er skåret helt ind til benet, giver djøferne den en ekstra skalle for at få tingene til at hænge sammen. Heldigvis kan vi så også se en afspejling af det i lønnen.”

Men det er især de såkaldt menige djøfere, der markerer sig med lønstigninger i det absolut pæne leje. Alle privatansatte djøfere har i gennemsnit fået en lønstigning på 3,4 procent fra september sidste år til september måned i år mod 4,8 procent sidste år – men dengang åd inflationen de 4,2 procent.

Til gengæld har krisen tilsyneladende sat sine spor på lønningerne hos djøfere med direktørtitel. De har nemlig oplevet et decideret fald i den gennemsnitlige månedsløn på 2,9 procent. Blandt andet fordi de i gennemsnit har fået udbetalt knap 18.000 kroner mindre i bonus i løbet af året sammenlignet med sidste år. Og 42 procent af direktørerne tilkendegiver da også, at de som følge af finanskrisen har været tilbageholdende med at bede om lønforhandling. Samtidig viser statistikken, at de nyansatte direktører er blevet ansat til en noget lavere løn, end nyansatte direktører blev året før. Det har Helene Rafn en forklaring på:

”I en tid, hvor man skal vise tilbageholdenhed, ser vi ofte en sammenlægning af direktørområder i virksomhederne, og det betyder, at der er flere direktører på jobmarkedet og dermed flere om buddet, når der bliver slået direktørstillinger op. Derfor er der grænser for, hvad man kan forhandle sig frem til af vilkår,” siger Helene Rafn.

Når det gælder bonus og resultatløn, er det ikke bare direktørerne, der har mærket en nedgang. En tredjedel af djøfere uden cheftitel får også en del af lønnen udbetalt som bonus, og hos dem udgør den i gennemsnit ni procent af den samlede løn. Og størrelsen på deres bonus er også faldet. Men i det hele taget er andelen af djøfere, der får udbetalt bonus, faldet med et par procent i forhold til sidste år. Igen formentlig afledt af krisen, mener Helene Rafn.

”Når det går godt, er man typisk mere villig til at spille om en del af lønnen, fordi der er mulighed for de helt store lønstigninger. Men i nedgangstider er tendensen, at man går efter en sikker indkomst, selv om der så ikke er mulighed for ekstraordinære store lønstigninger.”

Efter en årrække med markante stigninger, når det gælder omfang og udbredelse af personalegoder, har de privatansatte djøfere nu oplevet en stagnation og nogle steder endda en tilbagegang.



Også her spiller flere faktorer ind, mener Helene Rafn.

”For det første, tror jeg, den megen medieomtale om beskatning af frynsegoder har fået djøferne til at være mere tilbageholdende med at få dem med som en del af lønpakken. Og så hænger det nok også sammen med, at virksomheder tidligere havde travlt med at gøre sig lækre over for potentielle medarbejdere og derfor tilbød alt og lidt til, fordi der var kamp om arbejdskraften.”

Men selv om arbejdsgiverne ikke på den måde gør sig lækre overfor medarbejderne længere, så skal djøferne ikke holde sig tilbage, når de går til forhandling med chefen, siger Helene Rafn.

”De pæne lønstigninger bekræfter os i, at djøferne ikke skal være tilbageholdende i lønforhandlingerne. De bærer en stor del af byrden og arbejdsopgaverne, og de er svære at undvære, og det ved arbejdsgiverne godt. Derfor skal de slet ikke acceptere at stå tilbage med en nulløsning efter en lønforhandling.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.