Klimatopmødets forhandlere sagde fra

De 40 djøfere, der udgør det forhandlingshold, som står for den direkte forberedelse af Klimatopmødet i december, har ry for at være folk, der kører i overhalingskarrierebanen. De er placeret i det såkaldte Området for Globalt Klima – som udgør en tredjedel af Klima- og Energiministeriet – og de brænder så meget for sagen, at de både kan og vil tåle mere end normalt.

Men da deres chef – klimatopmødets chefforhandler Thomas Becker – pludselig sagde sit job op to måneder før topmødet, kom det frem i lyset, at de har været ude at sige fra overfor deres arbejdsforhold med et kollektivt og stærkt kritisk brev til deres departementschef Thomas Egebo sidst i maj.

Normalt kommer den slags breve aldrig frem. Men skandalen omkring deres chef, afdelingschef Thomas Beckers afgang drejede sig om rejsebilag og repræsentationsudgifter, kritik fra Rigsrevisionen, en skriftlig advarsel i marts og – med departementschefens ord i pressen – ’efterfølgende uenigheder om administrative forhold’. Forhold, som DJØF meddelte i en pressemeddelelse, ikke juridisk hverken for sig selv eller samlet ville have kunnet føre til en afskedigelse af Thomas Becker.

Og netop rejsebilag var en del af dét, som brevet fra djøferne til departementschefen handlede om.

To kolleger havde i marts uden forudgående varsel fået hver deres kuvert med udkast til en skriftlig advarsel for nogle gamle rejseregnskaber, som var blevet afleveret for sent.

I brevet skriver djøferne om mistro, kontrol og manglende administrativ støtte. Og om bekymring for, at hele situationen ville føre til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø – flere medarbejdere led allerede af stresssymptomer.

Hvordan situationen ser ud i dag, vil djøferne i Globalt Klima ikke kommentere overfor DJØF Bladet.

”Vi har aftalt internt, at der ikke er nogen af os, der udtaler os. Det er af hensyn til klimaaftalen. Vi ønsker ro til at koncentrere os om topmødet,” meddeler de via deres DJØF-tillidsrepræsentant, Marianne Foldberg Steffensen, som ikke selv arbejder i Globalt Klima.

Som et lyn fra klar himmel

Marianne Foldberg Steffensen bekræfter, at varslerne om de to skriftlige advarsler for de gamle rejseregnskaber kom som et lyn fra en klar himmel.

Det gav angst i luften i Globalt Klima: Hvorfor havde man ikke sagt det til dem noget før? Hvorfor var det kommet så langt? Finder de flere fejl i de rejseregnskaber, vi ellers har fået godkendt? Er der flere, der får advarsler?

To forhold synes at være løbet sammen i en uheldig blanding.

Det ene er den enorme rejseaktivitet i Globalt Klima fra dag ét i det nye ministeriums liv. Mange har over 200 rejsedage, mange flere end forudsat. Arbejdspresset gør, at de mange rejsebilag bliver en tidsrøver, man skubber ud – især når der ikke er prioriteret tid til det fra ledelsens side, og man i øvrigt er prisgivet til selvstudier af statens cirkulære om rejseafregning.

Som Marianne Foldberg Steffensen siger:

”Prøv at forstå det. Du kommer hjem fra én rejse og skal måske af sted igen om to dage. Så kommer afrapporteringen til ministeren før posen med bilag.”

Det andet er, at man ikke fra ministeriets side har nok fokus på det – indtil Rigsrevisionen begynder at kritisere ministeriet. Så begynder man at grave også i medarbejdernes gamle rejseregnskaber.

Men Marianne Foldberg Steffensen vil ikke bare give personaleafdelingen skylden.

”De har knoklet med at bygge det nye ministerium op fra totalt bar bund. Det bestod jo ikke af andet end to grupper medarbejdere fra hvert sit ministerium og nogle tomme lokaler.”

Alt skulle klares med kun ganske få medarbejdere i personaleafdelingen, som ingen hjælp fik udefra. De måtte lægge alle deres kræfter i praktisk etablering, budgetforhandling og ansættelse af rigtig mange medarbejdere.

”Derfor fik Globalt Klima opbygget deres egen kultur omkring det med rejseregnskaberne – som de selvfølgelig troede var god nok,” siger hun.

DJØF gik ind i sagen om de to påtænkte advarsler og fik i samarbejde med Globalt Klimas medarbejdere selv og deres tillidsrepræsentanter overbevist ministeriets ledelse om at trække de – efter DJØFs mening – helt urimelige advarsler tilbage.

”Selvfølgelig skal der være styr på bilagene og på, hvordan ministeriet bruger pengene,” siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.

”Men man vægter for sent indsendte administrative rejsebilag højere end den enorme og kompetente arbejdsindsats, som alle er enige om, at medarbejderne i Globalt Klima leverer. Meget kunne være undgået, hvis man fra langt tidligere hånd havde haft en ordentlig dialog med medarbejderne.”

Departementschefen sagde undskyld

Udgangen på miseren om de to advarsler blev, at departementschefen stillede op til et møde med Globalt Klima, hvor han ifølge Marianne Steffensen beklagede processen. Og at der derpå blev lavet et internt sæt rejseregler med blandt andet fristerne. Og at medarbejderne i Globalt Klima fik tildelt ekstra administrativ og HK-støtte til rejseregnskaberne. Hvad der dog ikke betyder, at man nu kan aflevere en pose bilag på indisk, thailandsk og indonesisk og så få et færdigt rejseregnskab ud i den anden ende.

Marianne Foldberg Steffensens konklusion er:

”Ledelsen har efter min mening udvist stor velvilje overfor at få løst problemet med de tidskrævende rejseafregninger. Men det var kollegaerne i Globalt Klima, der selv var nødt til at slå hårdt i bordet først.”

Hvis de støttefunktioner, der skal til i en så ekstraordinær arbejdssituation som op til globalt klimatopmøde, ikke er til stede i betryggende omfang, må man erkende, at blandt andet rejseafregninger ikke kan udføres i det tempo, som ellers er normalt i det offentlige, siger Lars Qvistgaard.

Han understreger, at det er godt, at der er blevet fundet en løsning, som medarbejderne også er tilfredse med.

”Fra DJØFs side forventer vi, at Klimaministeriet har lært lektien og nu bliver ved med at lytte til medarbejderne og ikke mindst tager arbejdsmiljøet og arbejdsbetingelserne alvorligt både før og efter topmødet!”

800 timers overarbejde

Men rejseafregninger er ikke det eneste, djøferne skriver om i brevet til departementschefen. De taler også om for få bevillinger til et offensivt ’klimadiplomati’ – og konsekvensen er, at flere medarbejdere arbejder uden vederlag for deres personlige ekstra indsats.

Og om at der udestår aftaler om de ’grundlæggende rammer for merarbejde og afspadsering’ – hvilket vel må tolkes som en diskussion om, i hvilket omfang det er realistisk at få det afspadseret efter topmødet, eller om ministeriet må indstille sig på at udbetale mere, end man måske havde regnet med.

Djøferne lægger i brevet fra maj ikke skjul på, at de ikke synes, at forhandlingerne om, hvordan merarbejdet skal afvikles, er gået godt, og at det medfører usikkerhed om arbejdssituationen.

Men Klimaministeriets HR-chef Morten Bæk-Sørensen – der er helt nyudnævnt – understreger overfor DJØF Bladet, at der er indgået aftaler med de forskellige medarbejdergrupper. Aftaler, som grupperne har sagt ja til.

Han kan ikke sige, hvor meget merarbejde der skal afvikles efter topmødet.

”Det ville være gætværk at give et skøn over merarbejdskontoen ved årets udgang. Men det trækker selvsagt meget på ministeriets ressourcer og på ministeriets mange gode medarbejdere at være en af hovedleverandørerne til den største internationale begivenhed på dansk grund.”

”Derfor er der også indgået aftaler med medarbejderne om honorering af over- og merarbejde, og der arbejdes nu med en helt konkret plan for afvikling af det i første halvår af 2010.”

Et uofficielt skøn er, ifølge Marianne Foldberg Steffensen, at alene fuldmægtigene – som løbende får noget af deres merarbejde udbetalt – vil have arbejdet omkring 800 timer mere end arbejdsnormen, når topmødet er ovre.

Lars Qvistgaards konklusion om forløbet er:

”Jeg håber, at erfaringerne fra Klimaministeriet er noget, som hele centraladministrationen vil tage ved lære af.