Københavns Kommune fyrer djøfere

17-11-2009
3 min.

18 djøfere afskediget i fyringsrunde i Københavns kommune, som først lige er begyndt. De kolde hænder skulle rammes op til den kommunale valgkamp, siger DJØF-tillidsrepræsentant.

Københavns Kommune er – bl.a. på grund af sin særegne styreform med syv borgmestre – dyr i administration i forhold til seks andre store kommuner. Det fastslår en rapport fra konsulentfirmaet Rambøll bestilt af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning tidligere på året. Rambøll-rapporten mente, at Københavns Kommune kunne spare 180 mio. kr. om året på administration, og nu har politikerne besluttet at skære massivt i de syv forvaltningers administrationer.

Børne- og Ungdomsforvaltningen, BUF, har som en af de første fundet de krævede cirka ti procents besparelser på deres administration. De skal af med over 80 medarbejdere. Det har nu resulteret i 55 regulere afskedigelser og cirka 30 ved naturlig afgang. Der er seks djøfere ud af i alt cirka 150 djøfere i BUF blandt de afskedigede.

Også Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, SUF, har i skrivende stund meldt fyringer ud. Her drejer det sig om 35 afskedigelser, heraf 12 djøfere.

”Vi har det alle sammen rigtig rædselsfuldt lige nu. Og det værste er næsten, at vi skal igennem samme proces igen til næste år,” siger Grete Kristiansen, der er djøfer og fællestillidsrepræsentant for akademikerne i BUF.

Hun mener, at Rambøll-rapporten sammenligner æbler og pærer, når den f.eks. sammenligner med Esbjerg Kommune, som har et indbyggertal, der ikke engang når op på antallet af ansatte i Københavns Kommune. De har heller ikke den samme to-sprogsprocent eller antal socialt udsatte.

”København er en metropol, og derfor har vi en række særlige opgaver og udfordringer. Vi burde være sammenlignet med fx Stockholm og Hamburg i stedet.”

Men hvad værre er: Der er faktuelle fejl i rapporten, siger hun.

”Rambøll glemte at tælle de selvejende institutioner med, da de beregnede hvor administrationstunge, vi var i forhold til antal institutioner.”

Rapporten medregner også institutionslederne som administrative medarbejdere, forklarer hun.

”Men de varetager jo primært kerneydelsen – dét man plejer at kalde de varme hænder og omsorg for børnene. Det kan højst være lillefingeren, der er kold på grund af administrativt arbejde.”

Politikernes mantra

Grete Kristiansen og hendes kolleger i BUF føler slet ikke, at besparelserne er fair, eller at de nødvendigvis har sammenhæng med Rambøll-rapportens indhold – men at de kolde hænder skulle rammes i kommunalvalgkampen.



”Vores politikere har gjort det her til et mantra. For de dyre analyser har rent faktisk dokumenteret, at BUF er en meget smal administration i forhold til de opgaver, vi løfter. Vi frygter, at vores institutioner nu bliver nødt til at overtage en række administrative driftsopgaver samtidig med, at vi ikke kan give dem den nødvendige bistand.”

Det er så nemt at pege fingre af administrationen, siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.

”Der tages slet ikke højde for, at de kommunale opgaver er blevet flere og mere komplekse samtidig med, at der er kommet meget mere topstyring og flere politiske dokumentationskrav. Rambøll rapporten er i den sammenhæng – som djøferne i Københavns Kommune også siger – meget problematisk.”

Der er jo opgaver til alle i dag, understreger han.

”Fra politisk hold har man taget stilling til økonomien uden samtidig at fortælle hvilke opgaver, der så ikke skal løses. Men man laver nedskæringer i denne størrelsesorden, må man også vise lederskab og tage stilling til prioriteringen af opgaverne. Ellers er det ikke godt nok. Og det har vi stadig til gode at se.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.