Helhjertet afbureaukratisering eller "pletrens"?

Det må anerkendes, at der ER enkelte forslag i regeringens netop fremlagte afbureaukratiseringsplan ”Mere tid til velfærd”, som vil betyde en reduktion af kontrol og dokumentationskrav for offentligt ansatte og for borgerne. F.eks. når kun børn i daginstitutioner med sproglige vanskeligheder skal sprogevalueres, og når pædagogiske læreplaner kun skal evalueres hvert andet år mod i dag hvert år. Eller når ældreplejens plejeplaner og forebyggende hjemmebesøg ikke længere skal være obligatorisk, og folkeskolens elevplaner ikke længere skal omtale alle fag. Men så er det reelle afbureaukratiseringsindhold af VK–regeringens 75 sider lange plan også udtømt.

Ud af 105 forslag betyder således mindre end 10 en reel afbureaukratisering. Hertil kommer, at der højst er tale om en opblødning, ikke en reel afskaffelse af reduktion i det af regeringens selvskabte dokumentations- og kontrolbureaukrati. Regeringen har jo overalt i den offentlige sektor gjort rapportering og dokumentation til obligatoriske rutiner og ritualer, uanset om der reelt var behov herfor, og uanset om det førte til nytænkning. Det brydes der i hele planen kun med i ganske få tilfælde.

Afbureaukratiseringsplanen er således ikke engang halvhjertet, den repræsenterer højst en gang pletrens i det af regeringens selvskabte rapporterings– og dokumentationsregime. Det skal i den forbindelse erindres, at der altså er tale om, at VK–regeringen nedtrapper det bureaukrati, som den selv siden 2002 målbevidst har opbygget for at kontrollere og sætte sig på offentligt ansatte og offentlig service. Man kan her ikke lade være med at ærgre sig over de skønne spildte kræfter og timer, som i de forgangne år pr. regeringsdekreter er gået tabt for offentligt ansatte og offentlige brugere.

Regeringen hævder selv, at afbureaukratiseringsplanen vil frigøre omkring 3 mio. timer årligt, svarende til op mod 900 mio. kr. fra bureaukrati til borgernær service.

Ser man imidlertid på de forslag, som reelt batter noget, svarer det til højst en tredjedel heraf, altså omkring 1 mio. timer årligt. Tids- og ressourcegevinsten i planen er således højst opreklameret. Den stærkt begrænsede gevinst kan sammenholdes med, at en nylig FTF-undersøgelse viste, at dokumentationsarbejdet pr. ansat udgjorde omkring 1 time pr. dag, svarende til 62 mio. timer årligt indenfor FTF–området. Hvilket for hele den offentlige sektor svarer til omkring 150 mio. timer.

VK–regeringens afbureaukratiseringsplan når, trods enkelte gode momenter, således kun frem til at kradse i overfladen på bureaukratiseringsproblemet.

For restens vedkommende – de 90 procent af planen – er der tale om den -gamle traver for Schlüter-regeringen om ”regelforenkling”, hvor flere bekendtgørelser, vejledninger eller paragraffer i sådan skrives sammen til en samlet eller bare omformuleres uden reel ændring af indholdet. Eller om mere eller mindre ”teknokratiske” tiltag eller der er slet og ret tale om spin.

Der er i forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsplan således i høj grad tale om
symbolpolitik. Hvorfor er imidlertid højst forklarligt.Den under denne regering øgede kontrol og styring af kommuner såvel som af offentligt ansatte er nemlig en uadskillelig del af regeringens indførelse af New Public Management dvs. en markedsstyring i den offentlige sektor.