Strid om rådighedsforpligtelsen i Københavns Kommune

08-10-2009
5 min.

Djøferne i Københavns Kommunes skal ’normaliseres’, så de bliver trukket mere for rådighedsforpligtelsen i deres merarbejdsregnskaber. Så nu går kommunen på skattejagt i ministerier og andre kommuner for at studere deres aftaler.

Københavns Kommune skal spare små 200 mio. kr. på administrationen til næste år. En af de skruer, der skal drejes på, er djøfernes rådighedsforpligtelse – den ’skal udnyttes bedre, end det sker i dag’, som der står i politikernes aftaletekst om det nye budgetforlig.

Der sættes samtidig tal på besparelsen ved en bedre udnyttelse af rådighedsforpligtelsen: Nemlig 5,1 mio. kr. i 2010, 7,7 mio. i 2011 og 10,2 mio. kr. i 2012 og frem.

Det får Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening, op i det røde felt. Man kan kun hente så store besparelser hjem, hvis man systematisk forhøjer djøfernes arbejdstid hvert eneste kvartal, fastslår han.

”Men det er det samme som at konvertere rådighedsforpligtelsen til en permanent forlængelse af arbejdstiden, og det vil være et brud på overenskomsten. Sker dét, vil vi forfølge sagen hele vejen op gennem det fagretlige system,” understreger han.

”Hos os står vi til rådighed, når der er brug for os, og så afspadserer vi, når der ikke er brug for os. Det er et fleksibelt system, som også er til fordel for vores chefer,” lyder det fra fuldmægtig Mads Udby Olesen, der er en af tillidsrepræsentanterne for de 300 djøfere og ac´ere i Økonomiforvaltningen.

Hans tillidsrepræsentant-kollega i Børne- og Ungeforvaltningen med lidt over 300 djøfere og andre AC'ere, Grete Kristiansen, fastslår:

”Der bliver erlagt væsentligt mere arbejde, end det fremgår af vores flexregnskaber. De fleste af djøferne arbejder rigtig meget mere, end der bliver betalt for. Det er vores opfattelse.”

Afviser DJØFs regnestykke

Claus Juhl, adm. direktør i Københavns Kommune, afviser alt om brud på overenskomsten og kan ikke forstå DJØFs regnestykke.

”Dét, det handler om, er, at vi i Københavns Kommune i dag ikke modregner tilstrækkeligt i djøferne afspadseringsopsparing. Vi betaler op til 5.100 kr. i rådighedstillæg om måneden uden at få det tilbage, der var tiltænkt i overenskomsten. Vi ønsker en normalisering, så vores djøferes vilkår er mere i tråd med vilkårene på djøf-arbejdspladser i staten og i andre kommuner.”

Københavns Kommune ligger 1.3 mia. kr. for højt i administrationsomkostninger i sammenligning med andre kommuner, og derfor skal kommunen normaliseres på en række områder. Dét her er bare et lille hjørne af den proces, siger han.

I dag er djøferne i de forskellige forvaltninger – som følge af en række lokalaftaler – fleksible uden, at der skelnes mellem flextid og merarbejde, og uden at der skal administreres efter rigide regler om, hvornår noget er merarbejde, og hvornår det er flextid, forklarer Mads Udby Olesen.

Men politikerne kræver i budgetforliget, at forvaltningerne opsiger aftalerne for AC'erne, så det i stedet bliver AC-overenskomstens bestemmelser om 35 timers rådighedsforpligtelse, der gælder for kommunalt ansatte.

Mads Udby Olesen ærgrer sig over dette tiltag.

”Vi forstår jo godt, at man vil finde besparelser på det administrative område. Men med dette tiltag hiver man stikket ud på den fleksibilitet, som gør vores arbejdsplads attraktiv.”

Rådighedssystemet er alt for stift

”Den måde, vi står til rådighed på, er på en fleksibel og selvregulerende måde. Tag budgetforhandlingerne her for nylig. Der var der 20 af os, der arbejdede til kl. tre om morgenen og ti, der slet ikke kom hjem at sove før kl. 12 næste dag. Der er også masser af kolleger, der næsten sidder hver eneste søndag aften og arbejder.”

”Det gør vi bare, og så høvler vi det af, når det passer med opgaverne og i julen og sommerferien, hvor der ikke er ret meget at lave. Eller når ens barn er syg på 2. uge, og der ikke er flere bedsteforældre tilbage. Det styrer vi selv.”

Rådighedsordningen derimod er et stift system, hvor chefen skal ind over hver gang og beordre folk på merarbejde, og hvor alle timer skal skrives op på blå sedler, og hvor man gang på gang skal diskutere hvor meget af det, der kan godkendes og som så enten skal afspadseres eller udbetales, siger han.

Københavns Kommune er en attraktiv arbejdsplads, som giver gode muligheder for balancen mellem et ambitiøst arbejdsliv og et godt familieliv, fremhæver Mads Udby Olesen.

”Vores nuværende arbejdstidsordninger er en grundpille i denne balance, som er meget vigtig for os alle.”

Derfor vil det her skade Københavns Kommune i konkurrencen med ministerierne om djøferne, fastslår han.

Men han understreger, at djøferne håber på en konstruktiv løsning med ledelsen.

”Hvis man lægger sig fast på de 35 timer, går man efter et væsentligt hårdere system end i ministerierne, hvor man jo kun har 20-timers rådighedsforpligtelse. Vores kommunale jobs ligger i forvejen lidt lavere i prestige, så jeg tror godt, at direktionerne i de syv forvaltninger kan se problemet.”

Ikke nødvendigvis 35 timer

Claus Juhl afviser, at man går efter en strammere model end i staten.



”Vi går efter en model, som er mere på linie med dén, man har på andre DJØF-arbejdspladser.”

Kommunen vil nu gå ud og undersøge, hvilke aftaler der ligger om rådighedsforpligtelsen i centraladministrationen og evt. i andre kommuner. Derefter skal der forhandles en fælles model for djøferne i Københavns Kommune på plads, forklarer han.

Men er jeres mål ikke, at djøferne fremover skal fratrækkes de timer, der ligger i deres rådighedsforpligtelse – som for kommunalt ansatte djøfere er 35 timer i kvartalet – før de kan begynde at afspadsere?

”Helt grundlæggende går vi efter en aftale, hvor der er en bedre balance mellem vores udgifter til rådighedstillæg, og hvad vi får ud af det. Vi har ikke lagt os fast på den endelige model endnu, og der bliver ikke nødvendigvis tale om, at udgangspunktet er 35 timer,” understreger Claus Juhl.

DJØF har – udover at gå til Københavns Kommune – også gjort KL opmærksom på sagen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.