Man kunne så tro, at denne udvikling havde ført os ud i et lovløshedens morads med alskens forvaltningsmæssig selvtægt og laden stå til. Det vil være forståeligt, hvis det af og til opleves sådan på Slotsholmen i København, hvor regeludstedelsen ofte er det, man tyr til, når der skal udvises lydhørhed og handlekraft. Men heldigvis er virkeligheden en anden ude i børnehaverne, på plejehjemmene, ved forvaltningernes ”skranker” og alle de andre steder, hvor den offentlige sektors ydelser produceres og leveres til borgerne.