Tøbrud i debat om skat

29-01-2009
7 min.

Der er ved at brede sig en ny og mere positiv holdning i det politiske landskab til at sænke skatten på arbejde og især topskatten, som langt de fleste medlemmer af DJØF i dag betaler.

Først ville de ikke. Nu vil de gerne. Mange af dem i hvert fald. Et tøbrud i dansk debat om skat er sat ind. Især behovet for at lempe topskatten er der en voksende forståelse for hos store dele af fagbevægelsen, de politiske partier og også i befolkningen som helhed.

Det fastslår flere eksperter her ganske få dage før, at Skattekommissionen med tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Kock (S) i spidsen præsenterer resultatet af mere end ét års arbejde.

Kommissionen skal ifølge udvalgets kommissorium komme med et oplæg til en skattereform, der »indeholder en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder skatten på den sidst tjente krone.«

Skattekommissionen har haft ti uafhængige sagkyndige medlemmer og er også blevet bedt om at levere et udspil, der »understøtter regeringens ambitioner på klima- og energiområdet, som er fordelingsmæssigt afbalanceret og som kan gennemføres inden for rammerne af den holdbare 2015-plan,« som der står i regeringens oplæg.

Det er med andre ord en hårfin balancegang, som Skattekommissionen er ude i. Men lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet vurderer, at tiden er modnet så meget rent politisk, at der formentlig vil komme en omlægning af skattesystemet, som sænker topskatten. Flere politiske partier har således flyttet sig på dette område, og samme holdningsændring ses i store dele af befolkningen, vurderer han.

»Det skyldes nok, at der har været en meget heftig debat i medierne om skat de senere år. Danskerne vil fortsat have velfærd, retfærdighed i skattesystemet og en høj grad af lighed. Men der er nok ved at brede sig en stigende forståelse for, at velfærd ikke kun kommer ved at kræve mange skatter op. Velfærden tilvejebringes af en høj beskæftigelse og en sund økonomi, som kan hjælpes på vej af lavere skatter,« siger Johannes Andersen.

DF under pres

Et af de helt store spørgsmål ved de kommende forhandlinger om skat bliver, hvordan Dansk Folkeparti (DF) vil tage sig betalt for at støtte en kommende skattereform, og hvor langt de vil gå i forhold til topskatten. De seneste meldinger tyder på, at også Dansk Folkeparti har blødt lidt op i forhold til topskatten, og Johannes Andersen mener da også, at DF er under et stigende politisk pres.

»Det er tydeligt, at Socialistisk Folkeparti (SF) byder sig til i flere sammenhænge. Det ses ikke alene på skatteområdet, men også i blandt andet EU-spørgsmål. Så hvis Dansk Folkeparti får en fornemmelse af, at de er ved at miste indflydelse, og der kan laves forlig uden om dem, vil de gå med til ganske meget. Også før har vi set, at DF går med til meget, bare de får en vis betaling på andre områder,« siger lektoren.

Også Socialdemokratiet skulle ifølge Johannes Andersen være interesseret i et ambitiøst skatteforlig, eftersom de så om nogle år måske kan overtage regeringsmagten og høste frugterne af det store arbejde, uden at skulle gennem en ny opslidende skattedebat én gang til med alle de problemer, det let giver.

Formand for Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt, kan i næste valgkamp med langt større troværdighed sige til vælgerne, at der nu er ro om skatten, uanset hvem der bliver statsminister næste gang, hvis der kommer en langsigtet reform, som hun selv har været med til at vedtage.

Fokus flyttet

En undersøgelse, som DJØF udarbejdede tilbage i 2007, viste, at flere af de helt store partier var mod en sænkning af topskatten. Til dem hørte Socialdemokraterne. Dengang ønskede de en skattereform, der var fuldt finansieret, socialt retfærdig og havde en grøn profil. Men nu siger skatteordfører for Socialdemokratierne, Nick Hækkerup, at de godt vil snakke topskat.

»Vores første prioritet er, at pædagoger, sygeplejersker, metalarbejdere og lignende grupper får en lavere skat. Det gøres bedst og mest direkte ved at hæve jobfradraget eller sænke bundskatten. Det vigtige er, at skatten falder for alle, der tjener mellem 100.000 og 400.000 kroner. Men når det er sagt, vil vi ikke afvise, at vi kan snakke topskat, og skal topskatten sænkes, gøres det bedst ved at sætte grænsen for, hvornår topskatten sætter ind,« siger Nick Hækkerup.
Han afviser dog, at det skulle være udtryk for en politisk holdningsændring.

»Det har været vores politik, siden jeg blev skatteordfører den 13. november 2007. Men den samfundsmæssige fokus er flyttet, så det er blevet mere acceptabelt at snakke om lavere topskat. Det skyldes nok, at flere medier har sat dette på dagsorden af mere ideologiske grunde og stillet spørgsmålstegn ved, hvordan vi sikrer en høj beskæftigelse fremover, hvis ikke topskatten sænkes,« siger Nick Hækkerup.

Også docent ved det Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Jacob Graff Nielsen, har den opfattelse, at der er sket en holdningsændring de senere år, som kan bane vejen for lavere en topskat. Jacob Graff Nielsen er en af nøglepersonerne bag »SkatteAkademiet«, der udbyder efteruddannelse om skat i et samarbejde mellem Skatterevisorforeningen og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

»Hverken Socialdemokratiet eller Venstre afviser at sænke topskatten. Det har ellers før været S-politik, at man især skulle sænke i bunden. Men nu breder der sig en opfattelse af, at det med fordel også kan ske i toppen. Hos Dansk Folkeparti ses noget af det samme. Dansk Folkeparti er især pensionisternes parti. Men mange over 65 år har nu så store pensioner, at de betaler topskat, og der bliver endnu flere i den gruppe fremover,« siger Jacob Graff Nielsen.

Lille gevinst ved uddannelse

Formand for DJØF, Finn Borch Andersen, mærker også mere medvind end før, når han lufter tanken om at sænke topskatten.

»Sådan er meldingen i hvert fald fra flere politiske partier - også Venstre. Der har bredt sig en opfattelse af, at topskatten er en helt utrolig stor bremse på hele systemet. Vi har da også regnet ud, at Danmark er det land i verden, hvor den økonomiske gevinst ved at tage en lang uddannelse er mindst, fordi vores skattesystem straffer en høj indkomst, som tjenes på få år. Det er en realitet, mens alle siger, at vi skal leve af gode hoveder og kloge hjerner.«

Finn Borch Andersen peger på, at et stigende antal unge tager en uddannelse i Danmark for samfundets regning, hvorefter de bruger den i udlandet, hvor skatten er meget lavere, og de får et langt større økonomisk udbytte af deres viden.

Jacob Graff Nielsen kalder det »påfaldende,« at der på det sidste er blevet meget stille i den debat om skat, som ellers har raset i en del år mellem især Dansk Folkeparti og de Konservative.

»Det kunne tyde på, at man i det stille er ved at blive enige om et eller andet. Der ser ud til at være konsensus om, at skatten på arbejde skal ned, og at topskatten kan blive omfattet.«

Strid om effekterne

Det er især en højere grænse for, hvornår topskatten sætter ind, som interessen samler sig om.



Det er da også på den måde, at Danmark muligvis får mest for pengene, hvis man skal tro stribevis af analyser fra økonomiske vismænd og flere andre. I dag rammer topskatten på 15 procent al personlig indkomst over 347.200 kroner efter fradrag af bruttoskat. Det vil sige når månedslønnen runder 31.500 kroner. Men hvis blot den grænse hæves til omkring 400.000 kroner, vil op mod en halv million lønmodtagere blive løftet helt ud af det røde topskatteområde.

En sådan sænkning af skatten ventes samtidig at få danskerne til at arbejde mere, gå senere på pension, kræve mindre ferie, uddanne sig mere, udføre mindre sort arbejde, lige som det kan bremse udvandring og hjerneflugt og tiltrække udenlandske eksperter. Striden handler da heller ikke så meget om, hvorvidt en lavere topskat vil gavne dansk økonomi, men om effekterne er små og betydningsløse eller store og effektive og dermed i stand til at finansiere sig selv i et eller andet omfang via såkaldte dynamiske effekter.

Eneste markante argument mod en sænkning af marginalskatten er, at de øger de økonomiske forskelle i Danmark. Men det er muligt med eksempelvis øget skat på boliger, loft over indskud på pensioner eller aftrapning af eksempelvis børnecheck, efterløn og folkepension for grupper med høje indkomster at skrue en model sammen, så de økonomiske forskelle holdes nogenlunde uændret, selv om topskatten sænkes.

Om det lykkes at få alle brikker til at falde på plads, bliver et af de helt store politiske spørgsmål i 2009. Men viceadministrerende direktør i DI, Ole Krogh, er optimist: »Det håber vi meget på. Det er nødvendigt for Danmark.«

Skatteminister Kristian Jensen (V) har ikke ønsket at udtale sig til DJØF Bladet om, hvordan hans drøm af en skattereform ser ud.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.