Kanon sætter fokus på ledelse

29-01-2009
4 min.

Så kom den, kanonen over de 12 største ledelsesbedrifter i Danmark. Men hvad kan man bruge den til? Og hvor langtidsholdbar er den? DJØF Bladet var med til offentliggørelsen.

Mere end 150 ledelsesbedrifter har været igennem kanonudvalgets hænder siden 1. september, hvor startskuddet lød til Danmarks første ledelseskanon. Udvalgets fem professorer - Majken Schultz (CBS), Steen Hildebrandt (ASB), Per Nikolaj Bukh (AU), Kurt Klaudi Klausen (SDU) og Per Jennster (China Europe International Business School) - har vurderet alt fra præstationer i frivillige organisationer over offentlige transformationer til opbygningen af store, velkendte virksomheder. Og den 12. januar fik vi så sat navne på de 12 største ledelsesbedrifter fordelt i 12 kategorier med så forskellige overskrifter som Samfundstransformation, Vidensoverførsel og Godt købmandskab.

"Valget har ikke været let," siger professor Steen Hildebrandt, da DJØF Bladet fanger ham med kanonlisten i hånden uden for Børssalen, hvor offentliggørelsen fandt sted.

"Det er jo kun et lille udvalg, vi har her. Men jeg håber, at denne kanon kan sætte fokus på ledelse, som den foregår rigtig mange steder. Også i mere anonyme virksomheder og organisationer," siger Steen Hildebrandt. Han forventer ikke, kanonen bliver decideret handlingsanvisende.

"Den skal frem for alt skabe debat. Den skal få folk til at blive både uenige og enige om, hvad god ledelse er, og hvad det ikke er," siger Steen Hildebrandt.

Baseret på stærke ideer

Om det sker, vil den kommende tid vise. Professorerne Majken Schultz og Per Jennster ser for sig, at kanonen får et konkret liv på uddannelsesinstitutionerne: "Her kan den gøre opmærksom på, at ledelse ikke bare foregår i avisernes karrieretillæg, men har en konkret effekt."

Kanonudvalget har nemlig lagt vægt på at fremhæve ledelsesbedrifter, der er baseret på stærke ideer og ikke bare en enkelt persons værk i en periode for at sikre sig, at den danske ledelseskanon blev et holdbart best practice-katalog og ikke bare endnu en Se og Hør-liste eller et guldnummer af Børsens Nyhedsmagasin.

"Vi er gået uden om det meget person- eller redskabsorienterede, der ofte kan være lidt modepræget. Men det er klart, at nogle bedrifter vil fortone sig på sigt. På et tidspunkt er Marshall-hjælpen (nævnt i kategorien Vidensoverførsel, red.) meget langt væk. Men vidensoverførsel vil stadig have en værdi," siger Majken Schultz.

Til spørgsmålet om de virksomheder, der er blevet fremhævet, stadig har en plads i kanonen, hvis de pludselig viser sig at være korrupte eller bruger børnearbejde. Lyder svaret fra Majken Schultz: "Alle virksomheder har turbulente perioder. Og det er klart, at vi har haft diskussioner omkring fx ISS, der har været meget kritiseret. Men vi mener, at ideen og konceptet i virksomheden rækker ud over det."

Måske inspirere

En af de (få) personer, der er nævnt i ledelseskanonen er Mariann Fischer Boels kabinetschef Poul Skytte Christoffersen, som figurerer under ledelsesbedriften Globalt lederskab for sin rolle i EU-formandskabet i 2002. Hvad tror han, der kommer ud af kanoniseringen?

"Det kan måske inspirere andre til at bruge elementer af vores strategi. Det, der karakteriserede formandskabet, var, at det lykkedes os at overbevise andre lande om, at EU-udvidelsen overhovedet kunne lade sig gøre. Det samme skal man til nu her til klimatopmødet. Her er der også mange, der vil mene, at det er en umulig og alt for stor opgave," siger Poul Skytte Christoffersen, der dog understreger, at kanonens måske vigtigste opgave er at illustrere, at der findes mange måder at være en god leder på: "I dagens Danmark har man ofte fornemmelsen af, at der kun findes en lederskabelon."



Til spørgsmålet om hvor holdbar han selv tror ledelseskanonen er, lyder svaret: "Det tør jeg ikke at sige. Men den skal nok tilpasses tiden i højere grad end fx H.C. Andersen."

 

Fakta om den danske ledelseskanon:

Danmarks 12 største ledelsesbedrifter blev kåret i hver deres kategori:

  • Samfundstransformation (Velfærdsstaten)
  • Vidensoverførsel (Handelsministeriets Produktivitetsudvalg)
  • Idédreven vedholdenhed (LEGO)
  • Konceptudvikling i stor skala (ISS)
  • Kontinuerlig produktivitetsforbedring (Dansk Svineproduktion)
  • Grænseløs Globalisering (A.P. Møller-Mærsk)
  • Godt købmandskab (Jysk)
  • Samarbejde på tværs (Roskilde Festival)
  • Ledelse på Trods (Plejehjemmet Lotte)
  • Globalt engagement (Danmarks EU-formandskab)
  • Forretningsorienteret værdibaseret ledelse (Novo Nordisk).

Den danske ledelseskanon er blevet til på initiativ af Mandag Morgen og udført i partnerskab med Personalestyrelsen, Finansforbundet, Dansk Erhverv, Mercuri Urval, C3, Kvinfo og DJØF.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.