Sådanne stærke faglige fællesskaber kan være bærere af positive normer for arbejdets kvalitet og gøre det til et kald - for nu at bruge et begreb, der desværre er gået af mode. Ret beset er det oplevelsen af et kald, der gør ens arbejde til andet end lønslaveri. Men de faglige fællesskaber kan også, som vi har set det på nogle offentlige arbejdspladser, udvikle sig til en standsegoisme og være barrierer mod omstillingsevne og fornyelse. Ja, ligefrem til en kollektiv fornægtelse af, at det i et folkestyre er politikerne, der fastlægger mål, prioriterer anvendelsen af skattemidlerne og med god grund gerne vil vide, hvad borgerne får for pengene.