62 kommunale DJØF-chefer fyret på et år

15-01-2009
3 min.

Markant stigning i afskedigelserne af DJØF-chefer i de nye kommuner i det seneste år. Især ældre chefer er blevet afskediget i denne 2. bølge af strukturreformen.

Da kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007, var det i praksis uden én eneste fyring på chefholdet, selvom det var en stor kabale, der skulle gå op, da næsten 300 kommuner blev til 98 kommuner.

Men nu kommer fyringerne. DJØF har haft 62 sager om afskedigelser af kommunale chefer fra oktober 2007 til oktober 2008.

Professor på SDU Kurt Klaudi Klausen, som har fulgt kommunalreformen tæt, kalder det et markant stort tal.

"Der er næppe nogen tvivl om, at en så markant stigning i afskedigelser knytter sig til fusionerne. Kommunalreformen er nu nået til en ny fase."

Samme vurdering kommer fra formanden for Offentlige Chefer i DJØF, Per Hansen. Han siger, at mange af sagerne er udtryk for 2. bølge i strukturreformen, hvor de nye kommuner tilpasser deres administrative struktur.

"Det var forventeligt. Men kommunerne - og medarbejderne - bør tænke i alternative karriereveje i stedet for at skride til afskedigelser, når strukturen skal tilpasses."

Chef for Personalejuridisk Kontor i KL Karsten Thystrup understreger, at både kommunerne og organisationerne havde det fælles udgangspunkt for kommunalreformen, at der skulle være en stol til alle.

"På det område blev fusionen en ubetinget succes. Det kan på den anden side give nogle 'tvangsægteskaber', som ikke holder i det lange løb. Det er nok det, vi i et vist omfang ser konsekvenserne af nu. Det er vel ikke helt unaturligt."

Kurt Klaudi Klausen siger det samme på en anden måde: Den kabale, som gik op i første omgang, og hvor man i kommunerne i  ønskede en 'human' overgang til de nye enheder uden afskedigelser, har nu vist sig inoptimal, og det er kommunerne nu ved at rette op på, og det er svært at gøre på 'den humane måde'.

"Man kan spørge sig selv, om det ikke ville have været bedre at have taget udfordringen fra starten."

Mangel på dialog

DJØF har gennemgået alle 62 sager og mener, at et af fællestrækkene er en manglende dialog mellem arbejdsgiveren og den berørte chef eller en dialog, som er gået skævt.

Det foruroliger Per Hansen.

"Vi kunne uden tvivl have undgået nogle af afskedigelserne, hvis man havde haft større fokus på dialogen, gerne med ekstern konsulentbistand."

Mange af sagerne bunder ifølge DJØF også i, at politikerne endnu ikke har fundet deres rolle i de nye og større kommuner, hvor de skal vænne sig fra at detailbehandle sager og i stedet udstikke de overordnede strategiske rammer.

"Den opgave er kommunalpolitikerne ikke altid voksen. De forstår ikke alvoren og rækkevidden af deres beslutninger - eller mangel på beslutninger - og tørrer så ansvaret af på embedsmændene, når det går galt," siger han.

Karsten Thystrup mener, at spørgsmålet om mangel på dialog må besvares i forhold til, hvilke chefer der er tale om.

"Hvis grundlaget for samarbejdet imellem en topchef og den politiske arbejdsgiver svigter, tror jeg ikke, at en konsulentindsats om alternative karriereveje kan løse problemet. Her er afskedigelsesrisikoen jo nok et ansættelsesvilkår."



Men når det gælder "niveau 3-cheferne", kan en bedre dialog om de gensidige forventninger til jobbet i den nye organisation nok forebygge afskedigelser, siger han.

"Men jeg tror, at der skal overvindes et tabu blandt chefer om at tale om, at man ikke slår til i jobbet. Paratheden til at tage denne dialog må også komme for den trængte chef - her har DJØF måske en formidlingsopgave. Et øget fokus på denne problemstilling er
naturligt og velkomment."

Ældre chefer fyres

De ældre DJØF-chefer er stærkt overrepræsenterede blandt de afskedigede.

"Det er et meget problematisk signal i forhold til en af de helt store udfordringer på arbejdsmarkedet, som er at fastholde ældre medarbejdere," siger Per Hansen.

Det afviser Karsten Thystrup.

"Rekrutteringsudfordringen er så stor i dag, at alder ikke spiller en selvstændig rolle i relation til chefafskedigelser. Om der er en sammenhæng imellem alder og evne, og vilje og lyst til kompetenceudvikling kan være en anden problemstilling. Behovet for dialogen om at slå til i jobbet er vel også kodeordet her - uanset om man er ung eller ældre."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.