Tillid er guld værd, når alting er nyt

'Nærvær & tillid', 'Gensidig anerkendelse', 'Vækst i faglighed' står der med klar blå, rosa og gul håndskrift på de lyseholdere, dækkeservietter og plakater, som Afdelingen for Kommunesamarbejde har pyntet deres kaffebord med.

"Folk beundrer det meget, når de går forbi," fortæller konsulent Karina Andersen med et glimt i øjet.

Men sentenserne skal tages bogstaveligt. De stammer fra den værdidebat, som afdelingens godt 20 medarbejdere har engageret sig i efter, at tæppet blev revet væk under dem med lukning af amterne, og de skal have etableret en ny fast grund under fødderne i regionen.

Da de 1. januar 2007 trådte ind ad døren med Region Syddanmarks buede grønne logo på hovedkontoret i Vejle, var alting nyt: Arbejdspladsen, kollegerne, samarbejdspartnerne, og heller ikke når det gjaldt selve arbejdsopgaverne, var der nogle erfaringer at trække på. Afdelingen skal ved hjælp af en række ganske komplicerede sundhedsaftaler med kommunerne sørge for, at regionens  sygehuse, kommuner og privatpraktiserende læger spiller sammen, så patienter oplever et sammenhængende flow i de offentlige sundhedsydelser.

Ny fælles mening

De fleste af afdelingens medarbejdere kommer fra amter med ret forskellige arbejdskulturer, men efter chefkonsulent Anne Smetanas opfattelse er det ret hurtigt lykkedes gruppen at lægge gamle vaner bag sig.

"Vi har været opmærksomme på, at vi netop i den her afdeling har været tvunget til at aflive 'vi plejer' og finde en ny fælles mening med at være her," siger hun og hentyder til, at medarbejderne i enhver henseende skal opdyrke nyt terræn.

Mens det på den måde er gået godt med at etablere gensidig anerkendelse i afdelingen, har det været mere krævende for de nybagte regionsmedarbejdere at omstille sig fra at sidde i et amt og forvalte til at skulle få nogle aftaler på plads med 22 kommuner, som de ikke har nogen myndighed over. 

"På det første fælles seminar med kommunerne blev der sagt, at vi var dygtige i regionerne. Vi forstod det som, at vi var for dygtige, vi var simpelthen for hurtige i forhold til, hvor de var henne," fortæller Anne Smetana.

"Det er jo vanskeligt at vænne sig til ikke længere at være nogle efterspurgte eksperter, der bare kan sige, sådan her gør vi. Og hvordan bevarer man en dyb faglighed på det, man gør, samtidig med at man bringer det i spil i ligeværdige processer," spørger hun retorisk.

Et af sundhedsgruppens svar er efteruddannelse i netværksarbejde og som proceskonsulenter. Samtidig har de gjort meget ud af at få gode personlige relationer til kommunerne, som også har fået en langt mere aktiv rolle i aftalerne, såvel indholdsmæssigt som praktisk.

"Nu har vi delt formandskab og sekretærfunktion i arbejdsgrupperne, og det har været med til at give ejerskab og skabt en positiv stemning omkring processen," siger Karina Andersen.

Større faglige miljøer

Medarbejderne har ikke kun skulle lære at samarbejde med kommuner, men også med en lang række af interessenter fra helt andre miljøer som patientforeninger og universiteter. For eksempel formidler de forskningsbaseret viden til kommunerne i partnerskab med SDU.

"Vi ser os nok selv mest som en slags udviklingsafdeling," mener Anne Smetana, der oplever det som berigende at være i en åben organisation, hvor ideer og faglighed også udvikles sammen med eksterne partnere.

Den megen kontakt ud af huset medførte imidlertid, at cheferne i en periode var så meget væk, at det blev relevant at få fokus på nærvær, fortæller Karina Andersen. I det hele taget bidrager den løbende fokus på fælles værdier til at give medarbejderne et fast holdepunkt og en profil i deres arbejdsliv i et nyt og evigt omskifteligt felt med mange aktører. Og at der ikke er tale om skueværdier, understreger Anne Smetana med et eksempel:

"Vi ville simpelthen ikke kunne eksistere som afdeling, hvis ikke kommunerne har tillid til os."