Inden for især kunst-, musik- og teaterverdenen er deltidsjob ofte den eneste mulighed for at udføre et stykke arbejde på basis af ens kvalifikationer. Dette gælder også for - aktuelt - en mindre del af akademikerne, heriblandt djøferne. Har regeringen dog overhovedet foretaget sig noget konkret for at undgå situationer, hvor de højtuddannede og dem, der generelt har kvalifikationer til at udføre et stykke kreativt arbejde, mister den tilknytning til arbejdsmarkedet, som alene deltidsjobs indtil for nylig har kunnet give dem? Skal alternativet være enten en fuldtidsarbejdsløshed eller et fuldtidsjob, hvor man overhovedet ikke kan gøre brug af sine kompetencer og talenter, og simpelthen skal arkivere alle sine eksamensbeviser? Er det ikke uddannelse og atter uddannelse, der skal bære menneskeheden frem mod et samfund, hvor alle kan være kreative på basis af deres forudsætninger og uddannelse? Hvis ja, hvorfor sætter man så regler, der er så ufleksible, at de eliminerer muligheden for arbejde på basis af højuddannelse og i stedet tvinger folk til enten en arbejdsløshed på fuldtid eller et fuldtidsjob, hvor ens uddannelsesbaggrund ikke har nogen betydning. Er der nogen som helst fornuft i at lave regler inden for dagpengesystemet eller et hvilket som helst andet system, der i og med at de rammer bredt, sætter en del mennesker i spændetrøjer og begrænser deres frihed? Er det en liberal politik som værdsætter og støtter det enkelte menneskes frihed, her frihed til at arbejde på basis af ens uddannelse og kompetence?