Formand for DJØF, Finn Borch Andersen (FBA), advokerer for en mere nuanceret arbejdsløshedssikring. ("Modernisering af dagpengesystemet nødvendigt", Djøfbladet nr. 14;2008). Kernen i den efterlyste forandring skal være, at f.eks. en djøfer, der typisk har en kort ledighedsperiode, skal kunne vælge den model, "der giver en dagpengedækning, der gør, at hun ikke straks skal gå fra hus og hjem, når jobbet ryger. Til gengæld behøver perioden ikke være så lang"- fremhæver FBA. Han får i denne forbindelse fat i et eksempel på et konkret behov for en nuanceret regelsætning inden for dagpengesystemet. At der i det 21. århundredes velfærdssamfund er et udtalt behov for regelsætninger, der kan tage hensyn til samfundsmedlemmernes forskellige livsforhold og -situationer, vidner en aktuel anden sag fra dagpengesystemet.
Den halvering af den periode, hvor den arbejdsløshedssikrede kan modtage supplerende dagpenge, fra 60 til 30 uger inden for to år, er netop et andet eksempel fra arbejdsløshedssystemet på en regelsætning, som ikke tager hensyn til de ganske nuancerede situationer, som de forskellige lønmodtagere befinder sig i. Det er helt klart, at en maksimal reducering af deltidsarbejdet og hermed behovet for supplerende dagpenge, ville være en optimal løsning for de fleste. Dog forudsætter dette, at de eksisterende deltidsjob kan forvandles til fuldtidsarbejde. Imidlertid ser det ud til, at en sådan forvandling blot er en ønsketænkning og ikke noget der sker, når man ser på regeringens tidligere og aktuelle arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
Inden for især kunst-, musik- og teaterverdenen er deltidsjob ofte den eneste mulighed for at udføre et stykke arbejde på basis af ens kvalifikationer. Dette gælder også for - aktuelt - en mindre del af akademikerne, heriblandt djøferne. Har regeringen dog overhovedet foretaget sig noget konkret for at undgå situationer, hvor de højtuddannede og dem, der generelt har kvalifikationer til at udføre et stykke kreativt arbejde, mister den tilknytning til arbejdsmarkedet, som alene deltidsjobs indtil for nylig har kunnet give dem? Skal alternativet være enten en fuldtidsarbejdsløshed eller et fuldtidsjob, hvor man overhovedet ikke kan gøre brug af sine kompetencer og talenter, og simpelthen skal arkivere alle sine eksamensbeviser? Er det ikke uddannelse og atter uddannelse, der skal bære menneskeheden frem mod et samfund, hvor alle kan være kreative på basis af deres forudsætninger og uddannelse? Hvis ja, hvorfor sætter man så regler, der er så ufleksible, at de eliminerer muligheden for arbejde på basis af højuddannelse og i stedet tvinger folk til enten en arbejdsløshed på fuldtid eller et fuldtidsjob, hvor ens uddannelsesbaggrund ikke har nogen betydning. Er der nogen som helst fornuft i at lave regler inden for dagpengesystemet eller et hvilket som helst andet system, der i og med at de rammer bredt, sætter en del mennesker i spændetrøjer og begrænser deres frihed? Er det en liberal politik som værdsætter og støtter det enkelte menneskes frihed, her frihed til at arbejde på basis af ens uddannelse og kompetence?
Venlig hilsen
Leopold Galicki
Mag.scient.soc., ph.d.
Ledige stillinger