Mikael Winther, 47, cand.merc., tiltrådte pr. 1. september sin nye post som Danmarks ambassadør i Bagdad, Irak. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Udenrigsministeriets Kvalitetssikringskontor.
Hvorfor fik du jobbet? Du har jo sprunget nogle led i karrieren over?
"I begrundelsen for min forfremmelse til ambassadør blev min brede erfaring fra både ude- og hjemmetjenesten taget i betragtning, herunder ledelseserfaring som souschef både ude og hjemme. Til jobbet i Irak blev min personlige robusthed fremhævet."
Hvad sagde din kone?
"Min kone var først og fremmest ked af, at vi skulle leve adskilt fra hinanden i de to år, som jobbet strækker sig over. Det havde vi lovet hinanden, at vi ikke ville. Og så var hun naturligvis meget optaget af min sikkerhed. Jeg tog hende med op til Jægerkorpsets lejr i Ålborg, hvor mine personbeskyttere bliver uddannet, og der så hun, hvor omfattende foranstaltningerne for min beskyttelse er. Det beroligede hende meget."
Hvordan holder I kontakt?
"Vi er i daglig telefonkontakt via et internt UM-system til Danmark. Ministeriet tilbyder og opfordrer os også til at rejse ud af Irak mindst hver anden måned, plus at jeg også har tjenesterejser og ferie. Det betyder, at vi kan opretholde en langt fra perfekt, men tålelig tilværelse i de kommende to år. Og så håber jeg naturligvis også, at jeg stilles godt med hensyn til min næste post og får en post, som jeg selv - men navnlig min kone - vil blive glad for."
Hvad er det bedste, du har oplevet i løbet af den første uge?
"At arbejdet her på ambassaden i det daglige er et almindeligt arbejde som på alle andre ambassader, jeg har besøgt. Og så er det irakernes utrolige venlighed og den store bredde, der er i arbejdsopgaverne - fra det politiske, genopbygningsbistanden til intern administration."
Hvad er det værste?
"Jeg har ikke oplevet noget slemt endnu. Men jeg kan godt se, at de store begrænsninger i bevægelsesfriheden - de manglende muligheder for at opleve Bagdad, landet og befolkningen som helhed - bliver et stort minus for mig, fordi jeg er naturligt nysgerrig og interesseret."
Hvordan er det at være omgivet af bodyguards altid?
"Det tager nok tid at vænne sig til det, men jeg tror, at også dét bliver en naturlig del af tilværelsen. Mine personbeskyttere er specialuddannede militærfolk, som også er uddannet til at være så usynlige som muligt. Jeg synes, at jeg har en virkelig fin dialog med dem om, hvordan jeg kan løse mine opgaver, og de kan løse deres opgave på en for begge parter god måde. Og sikkerhedsudviklingen i Irak er - heldigvis da navnlig for den irakiske befolknings skyld - i en god gænge nu."
Har du fået spillet på din medbragte elguitar?
Nej, men jeg har advaret mine medarbejdere om, at de kommer til at høre støj fra mine gemakker fra tid til anden - og at de i givet fald må klage til ambassadøren over det."
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER