26.9.2008
af
Trine Wiese
Elever og erhvervsliv er kunder og de har så godt som altid ret, mener Anya Eskildsen, Niels Brock. Hun kæmper for at gøre handelsskolen mere strømlinet. Blandt andet til glæde for eleverne på det elitegymnasium, hun søsatte for et par år siden.
Anya Eskildsen ved det udmærket godt selv. Hun har i perioder været, og er måske fortsat, en rød klud i hovedet på en række af de djøfere, der er ansat på Copenhagen Business College - i daglig tale kaldet Niels Brock.
"Nogle steder gik der historier om, at der var opsat en dartskive med et billede af mig - om det passer, ved jeg ikke," smiler hun.
Ikke fordi den manglende popularitet nogensinde har fået hende til at ryste på hånden. Selvfølgelig skal underviserne have et godt og attraktivt job, men det er vigtigt, at alle arbejder for elevers og erhvervslivets bedste. Eleverne, kursisterne og de studerende er kunder, og deres sag taler hun varmt for.
"Jeg er utrolig kundeorienteret - og nok mere end man normalt har været i uddannelsessektoren," som hun formulerer det.
"Jeg ved, at nogle mener, jeg i for høj grad fokuserer på kunderne. Mange ledere ser sig selv som medarbejdernes fællestillidsrepræsentant - men i hvert fald på Niels Brock har vi rigtigt dygtige fællestillidsrepræsentanter, som fint varetager den rolle," siger hun og uddyber:
"Men det er da ikke enten eller - det er både og. Det er også utrolig vigtigt for mig at være personalechefen, som underviserne kan lide at komme til. Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtigt meget for kunderne, at vores medarbejdere - både underviserne og det administrative personale - har det godt."
En elev ringer til dig og brokker sig over en underviser. Hvad gør du?
"Jeg spørger, om vedkommende har talt med underviseren og efterfølgende med uddannelseslederen, og hvis pågældende siger ja, og der ikke er sket noget, spørger jeg, om han/hun har talt med rektor eller uddannelsesdirektøren for området. Har det heller ikke ført til noget, siger jeg: 'Kom ind og tal med mig', og så tager vi den pågældende leder med. Her får de så endnu en mulighed for at forklare sig."
Er du bevidst om ikke at kortslutte ledelseshierarkiet?
"Det er jeg meget bevidst omkring - men det vil være at lyve at sige, at jeg ikke gør det indimellem. Hvis jeg kan mærke, at den er helt gal, og vi har håndteret en sag klodset, tager jeg selv snakken med den elev, de forældre eller den underviser, der føler sig uretfærdigt behandlet."
At ryste systemet
Interviewet foregår på Anya Eskildsens kontor på Niels Brock på Kultorvet i København. Hun har stået i spidsen for skolen siden år 2000 - først som konstitueret direktør og siden som administrerende direktør.
På det seneste har hun optrådt flittigt i medierne. Først var der DR-udsendelsen 'Eliten', hvor tv-seerne kunne følge en flok elevers hverdag på Elitegymnasiet på Niels Brock. Hun har en weblog. Og et initiativ med at etablere et dansk campus efter Niels Brocks undervisningsmodel i Chongqing i Kina, med plads til mindst 4.000 studerende, har også fået pæn medieomtale.
Anya Eskildsen har gjort sit til at brande Niels Brock som en institution med innovativt fokus og en fornuftig økonomi.
"Jeg ser det lidt som min mission at ryste systemet - at få os i sektoren til at tænke uddannelse på en ny måde. Konkret på Niels Brock skulle der først ryddes op, og tingene sættes i system, så vi ikke behøver at frygte for ubehagelige økonomiske overraskelser. Nu er vi nået dertil, hvor der skal ske nytænkning med nye tidssvarende uddannelser."
Niels Brock er det ypperste
Den administrerende direktør er åremålsansat, og efter kontraktens udløb står det åbent, hvad der så skal ske. Kun en ting er helt sikkert. Resten af den danske uddannelsesverden vil hun ikke bevæge sig ud i.
"Jeg er utrolig glad for mit job. Her er en professionel bestyrelse med erhvervsfolk, som er med på beatet og kan give mig super sparring. Vi har de dygtigste medarbejdere, både på det pædagogiske område og i administrationen, vi ligger i smørhullet her i København, og vi har kunder i butikken. Der er intet sted, jeg hellere vil være, men jeg ser ikke nødvendigvis mig selv i uddannelsessektoren for evigt."
Nye tider, nye krav
Lidt misundeligt skæver hun ind imellem til sin mands arbejdsplads, internetvirksomheden Aarstiderne, hvor rigide faggrænser er en by i Rusland. Muligheden for at sætte ting i værk og handle er langt mere uproblematisk i en forholdsvis ny virksomhed som Aarstiderne. Langt tungere er det at være i spidsen for en 127 år gammel undervisningsinstitution.
For eksempel kan de faglige organisationer til tider værne for meget om vaner og traditioner - så det bliver nærmest umuligt at rokke ved dem, mener direktøren. Hun drømmer om en skole, hvor underviserne fysisk er mere til stede på skolen. Hvor de enten underviser eller forbereder sig sammen med kollegerne - og altid har en åben dør til glæde for elever, der lige har lyst til at forstyrre med et spørgsmål. Underviserne er en uundværlig brik i elevernes studieliv - og mere tilstedeværelse på skolen vil gøre vidensdeling langt nemmere.
I dag underviser djøfere på erhvervsskoler i gennemsnit i 20 til 22 lektioner om ugen. Hver lektion varer 45 minutter. Herudover bruger underviserne tid, gerne derhjemme, på at forberede alt fra undervisning til eksamener.
Ikke særligt salgbar
'Whats in it for me?', kan underviserne med rette spørge, når direktøren skitserer sine ideer.
"Hvordan skal jeg lige sælge den? Den er ikke så salgbar," erkender direktøren.
"'Kollegerne kan jeg jo snakke med i spisefrikvarteret', siger de. Og der er den ulempe, at mange har valgt at undervise, fordi det giver dem stor frihed til at være mere hjemme. De kan enormt godt lide at forberede sig og undervise. Men de værner om tiden til familien," fortsætter hun.
Selvom Anya Eskildsen ønsker mere principiel tilstedeværelse på skolen, skal der naturligvis være fleksibilitet, når man for eksempel skal til tandlæge eller følge børn i skole.
"Det handler imidlertid om at være med på visionen om, at det bliver en sjovere hverdag, hvis vi er her mere - det er lig med dygtigere studerende og en rarere arbejdsplads."
Selv valgte hun i sin tid selv at undervise, fordi hun havde tre små børn, og hun kan sagtens se kvaliteterne i den store fleksibilitet i underviserjobbet.
"Men tiden nu taler for mere samarbejde mellem kollegerne, mere fælles planlægning og vidensdeling. Gymnasiereformen kræver samarbejde på tværs, og alle, der har med unge mennesker at gøre, ved, at de er blevet mere kritiske og kvalitetsbevidste."
Ti politibetjente i kampuniform
Den administrerende direktør har aldrig været bleg for at kæmpe en kamp. 'Anya, din svindler, du hænger snart og dingler', stod der på de studerendes banner, mens hun var beskyttet af ti politibetjente i kampuniform. Det var dengang i år 2000, hvor Niels Brock skulle flytte fra Fiolstræde til de nuværende lokaler på Kultorvet. Anya Eskildsen var nyudnævnt konstitueret direktør for Niels Brock. Praktisk talt alt sejlede på den traditionsrige købmandsskole. Økonomien var kørt i sænk.
I en række kinabøger, placeret på reolen bag hendes skrivebord, har hun møjsommeligt beskrevet 'De mest utrolige oplevelser, jeg har haft på Niels Brock'.
Hvornår skal den bog udgives?
"Mine år med Brock? Tja, når jeg ikke længere er på Niels Brock. Min mand foreslog mig engang, at titlen skulle være 'Det bliver sent i aften, skat'. Det var dengang, jeg måtte tage action, fordi økonomien og hele administrationen sejlede."
Bestyrelsen rasede
I 1997 blev Anya Eskildsen uddannelsesleder på Niels Brock i enkeltfagsafdelingen. Og i efteråret 1999 blev hun underdirektør med ansvar for undervisning og udvikling. I marts 2000 måtte den administrerende direktør meddele bestyrelsen, at skolen kom ud med et underskud på 40 millioner kroner, hvilket var en halvering af skolens egenkapital.
"Bestyrelsen var rasende. Jeg var fortsat ret ny som underdirektør, og sandt at sige valgte jeg af ærefrygt for stillingen ikke at tage til udlandet på ferie. I stedet holdt jeg sommerferie med familien i Danmark, og hver formiddag var jeg på skolen."
Og baggrunden som cand.polit. kom hende til gode.
"Skolen kunne ikke betale sine regninger. Heldigvis er jeg økonom - og vigtigst af alt husmor. Vi kan ikke bruge flere penge, end der er i kassen. På daværende tidspunkt var der ingen tradition for at følge op på budgetterne, og en dag måtte jeg meddele bestyrelsesformanden, at vi ikke kunne betale huslejen."
En brændende platform
Anya Eskildsen skitserede en genopretningsplan, og bestyrelsen kvitterede ved at konstituere hende som direktør. Den hidtidige administrerende direktør og underdirektøren med ansvar for økonomien blev derimod fyret.
"Jeg måtte afskedige medarbejdere, halvere ledelsen og indskrænke antallet af kvadratmeter. Det var ganske ubehageligt. Men absolut nødvendigt, ellers ville skolen være lukket. Det var en brændende platform."
Hjemme havde hun tre små børn, så der var nok at se til, men manden bakkede helhjertet op om hendes fokus på jobbet.
"Jeg var på skolen klokken 6.30 om morgenen og hjemme klokken 23.00 om aftenen. Jeg var nødt til at kende organisationen til bunds og var nede i en detaljeringsgrad, hvor alle regninger kom over mit bord. Jeg ville vide, hvad der blev brugt penge til. Vi skulle ikke stå i samme situation året efter."
Nødvendig pottetræning
Anya Eskildsen beskriver perioden som kaotisk.
"Jeg blev kastet ud, hvor jeg næsten ikke kunne bunde - i en relativ lang periode. Men skolen begyndte igen at køre med positive driftsresultater, og vi fik indarbejdet rutiner med jævnlig opfølgning på budgetterne."
I starten var alle budgetansvarlige til møde hos direktøren en gang om måneden. I dag er de til budgetopfølgning hvert kvartal. Chefen er begyndt at slippe tøjlerne mere.
"Det var nødvendigt med lidt 'pottetræning'. Skolen havde været vant til at leve som en gammeldags offentlig institution. Det var ikke alle, der mente, at Niels Brock skulle drives som en privat virksomhed. Man skulle lige vænne sig til de nye tanker. Som jeg plejer at sige: Der er ikke noget offentligt over Niels Brock. Vi har bare én stor kunde, der selv bestemmer prisen, og det er som bekendt Undervisningsministeriet."
Lean i Vejle
Flere gange nævner Anya Eskildsen Vejle Sygehus som et fornemt eksempel på, hvordan en offentlig institution kan blive mere effektiv. Sygehuset har formået at effektivisere ved hjælp af Lean - et ledelsesværktøj udviklet på Toyota-fabrikkerne. Lean handler kort fortalt om at fjerne spild og at standardisere processer.
"Hos os arbejder vi for eksempel på at strømline vores IT-system. Hvor kan vi blive mere effektive? Hvor udfører vi dobbeltarbejde? Der er stadig et stykke vej at gå."
Om Elitegymnasiet
Små 700 af DJØFs medlemmer arbejder på de danske erhvervsskoler, der tæller alt fra tekniske skoler og landbrugsskoler til handelsskoler. 80 procent arbejder på handelsskolerne.
Kort om Anya Eskildsen (40 år)
2004: Administrerende direktør for Niels Brock
2000: Konstitueret direktør for Niels Brock
1999: Underdirektør på Niels Brock med ansvar for undervisning og udvikling
1997: Uddannelsesleder på Niels Brock Copenhagen Business College i enkeltfagsafdelingen
1996: Uddannelseskoordinator på Roskilde Handelsskole
1994: Underviser på Roskilde Handelsskole.
Uddannet cand.polit. Mødte sin mand Ernst Eskildsen på studiet. De har tre børn.
Opvokset i Valby, student fra Zahles Gymnasium.
Ledige stillinger