Terror skal bekæmpes med ret

11-08-2008
7 min.

Vesten har begået store fejl i kampen mod terror. Og der er desværre tegn på, at vi kan være på vej til at gøre det samme i Danmark. Det mener forsker med speciale i menneskerettigheder og terrorbekæmpelse.

Hvordan bekæmper man islamisk terrorisme?

Syv år efter terrorangrebet på New York og Washington er det ikke  lykkedes den vestlige verden at finde et entydigt svar på netop det spørgsmål. Tværtimod har uenigheden om strategi vokset sig stærkere i takt med store tab af menneskeliv, enorme økonomiske udgifter, samt den manglende udsigt til en løsning på problemet.

Det gælder i USA, hvor terrorspørgsmålet spiller en væsentlig rolle i den aktuelle præsidentvalgkamp, og det gælder også herhjemme, hvor vi i kraft af vores krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, og som mål for planlagte terroraktioner på dansk grund, har fået diskussionen om terrorbekæmpelse helt ind på livet. Senest har sagen mod to herboende tunesere, som er mistænkt for at ville slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel, fået diskussionen om straf kontra retssikkerhed og menneskerettigheder til at flamme op herhjemme.

I den generelle diskussion om terrorbekæmpelse står på den ene side fortalerne for, at den vestlige verden må lempe sine regler og standarder for international konflikthåndtering og menneskerettigheder i kampen mod terrorisme. Disse regler er skabt ud fra en virkelighed, som de islamiske terrorister har sat sig uden for i kraft af deres handlinger, og skal vi bekæmpe dem effektivt, må vi ikke begrænse vores egen mulighed for at nå målet, lyder argumentet.

På den anden side står fortalerne for, at vi overholder og bruger de regler, vi har. Og til dem hører juristen Peter Vedel Kessing.

Han tog for nylig sin ph.d.-grad på Det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet med afhandlingen "Terrorbekæmpelse og Menneskeret", og han arbejder til daglig som forsker på Dansk Institut for Menneskerettigheder og som ekstern lektor på Københavns Universitet.

Du mener, at prisen for at slække på folkerettens regler for konflikthåndtering og menneskerettigheder kan blive meget høj. Hvorfor?

"Fordi vi derved kommer til at spille terroristernes spil og svække vores egen legitimitet og autoritet i forhold til den muslimske befolkning. Både i de lande, hvor vi er i krig, og i vores egne lande, hvor mange muslimer lever som flygtninge og indvandrere. Mister vi den legitimitet, skaber vi grobund for mere mistro og mere had, og dermed flere terrorister og nye terroraktioner."

Hvor ser du eksempler på, at den vestlige verden har tabt legitimitet i forhold til den muslimske verden?

"Først og fremmest i den måde USA har optrådt på. Internet-billederne af amerikanske soldaters tortur af fanger i Abu Ghraib fængslet har eksempelvis besværliggjort kampen mod terror meget væsentligt, og har gjort det lettere for Al Qaida at rekruttere nye terorister. Og Irak-invasionen og den efterfølgende besættelse har i det hele taget "forværret den amerikanske position i forhold til at vinde den globale kamp mod terrorisme," sådan som det anføres i en fortrolig amerikansk efterretningsrapport fra september 2006, som New York Times og Washington Post kom i besiddelse af og offentliggjorde. Men også oprettelsen af fangelejren Guantanamo på Cuba har undergravet den amerikanske kamp mod terror. Her har USA i årevis tilbageholdt såkaldt illegale kombattanter uden sigtelser og har udsat dem for umenneskelig og nedværdigende behandling."

Modsat kan man sige, at Al Qaida og sympatisører er en ny type terrorbevægelse, der ikke respekterer nogen som helst regler, dræber civile og sender sine egne folk i den visse død for at skabe så store ødelæggelser som muligt.

"Det er både rigtigt og forkert. Skalaen er ganske vist større end vi har set med tidligere terrorbevægelser, men ellers er terror jo ikke noget nyt fænomen, heller ikke selvmordsterror. Religiøse terrorbevægelser er heller ingen nyhed, og de er - som Rand Kommisssionen har påpeget - de mest sejlivede og svære at nedkæmpe. Men det er fx nyt, at en terrororganisation nyder ophold og modtager anden praktisk hjælp fra en stat, som Al Qaida gjorde i Afghanistan. Og det ville være ideelt med regler, som var tilpasset denne og andre nydannelser i vor tids terror. Men det er helt urealistisk, fordi landene bag den nuværende FN Pagt fra 1947 og Geneve Konventionen fra 1949 aldrig ville blive enige."

Hvorfor kan der ikke opnås enighed om mere tidssvarende regler?

"Fordi nogle lande, og navnlig de største og stærkeste, ofte vil ønske så løse regler som muligt, så deres råderum bliver så stort som muligt. Derfor er det nok kun umiddelbart efter en fredsslutning, hvor der er klare tabere og vindere, at nye regler har en chance for at blive vedtaget. Der er også eksempler på fuldstændig fastlåste spørgsmål. Trods 40 års diskussion er det fx endnu ikke lykkedes landene i FN at definere, hvad terrorisme er, til trods for at der er nedsat en komite til formålet, og til trods for at presset for en definition er øget efter 11. september 2001. Det forhindres af det konfliktfyldte forhold mellem Israel og flere arabiske lande."

Hvis reglerne ikke kan blive tidssvarende, hvorfor skal landene så overholde dem alligevel?

"Fordi de er den bedst mulige sikring af fred og retssikkerhed, som vi råder over, og fordi de nuværende regler giver mulighed for fortolkning i konkrete situationer. Eksempelvis godkendte FN´s Sikkerhedsråd allerede den 12. september 2001, at USA kunne angribe Afghanistan efter reglerne om selvforsvar. Dette skete til trods for, at FN Pagten kun taler om stater, og at det rent faktisk var en privat organisation, Al Qaida, som stod bag terrorangrebet på USA."

I England har politikere og myndigheders fremgangsmåde over for muslimer mistænkt for terrorvirksomhed vakt kritik fra både landets egen Højesteret og Europarådet, hvorfor?

"I den første sag fængslede myndighederne allerede i 2002 15-20 udenlandske statsborgere uden at fremlægge sigtelser, men alene med påstand om, at de udgjorde en helt særlig sikkerhedsrisiko.



Halvandet år senere underkendte Højesteret disse frihedsberøvelser og kaldte dem diskriminerende, fordi de kun gjaldt ikke-britiske statsborgere. Den afgørelse kritiserede Tony Blair. Han fandt det uacceptabelt at lade de pågældende gå frit rundt, når man havde efterretninger om, at de ville begå terror.

Da man heller ikke kunne udvise dem pga. torturrisiko i deres hjemlande, lavede man så begrænsninger i deres bevægelsesfrihed med bl.a. overvågning, husarrest og begrænset internetadgang.

Senest har man her i sommer indført en regel om, at folk kan tilbageholdes i 56 dage alene på baggrund af en mistanke om, at de vil begå terror, før en sigtelse er nødvendig. Den regel er allerede meget omdiskuteret og har medført kritik fra Europarådet."

Herhjemme sagde udenrigsminister Per Stig Møller (Kons.) i sommer til Kristeligt Dagblad: "vi skal finde nye måder at bekæmpe terrorismen på. Også den terrorisme, som er på vej". Og: "Vi er i en situation, hvor retssystemet og folkeretten skal tilpasses en helt ny konfliktsituation..."

"Der har også været andre danske politikere på banen - bl.a. med kritiske udtalelser i relation til sagen mod de to drabsmistænkte tunesere - og jeg synes, det er en meget betænkelig tendens. De nuværende regler er opbygget over lang tid og har virket i bekæmpelsen af mange forskellige typer terrorbevægelser i Europa. Ligesom der er dispensationsmuligheder, som i stort omfang gør det muligt at tage hensyn til sikkerhedsrisici, inden for det nuværende system. Desuden vil indskrænkninger af menneskerettighederne ikke kun ramme potentielle terrorister, men os alle sammen, og derved kommer vi jo til at opgive det frie samfund, som vi netop vil forsvare imod terroristerne."

Procesbevillingsnævnet gav for nylig de to tunesere mulighed for at få prøvet deres sager ved Højesteret. Betyder det ikke, at det danske retssystem virker?

"Jo, sagen behandles efter den danske udlændingelov, som muliggør, at man kan holde folk fængslet efter domstolsprøvelse med henblik på udsendelse. Og Højesteret skal nu tage stilling til PET´s bevismateriale. Dermed behandles sagen inden for menneskerettighederne, ligesom det er tilfældet i de to straffesager mod formodede islamiske terrorister, som vi har set i Danmark efter 11. september 2001. I Kurt Westergaard sagen synes jeg dog, det er meget betænkeligt, at de to mistænkte har fået inddraget deres opholdstilladelse, er blevet frihedsberøvet og stilles i udsigt, at de skal udsendes til deres hjemland, uden at de kan få at vide, hvad anklagen lyder på. Det kan sende et signal til herboende muslimer om, at vi har forskellige retlige standarder for muslimer og ikke-muslimer. Og det finder jeg betænkeligt."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.