"Vi kan ikke løse kræftens gåde, og vi kan ikke tale med i detaljer om nanocoating, men vi skal alligevel være i stand til at sætte de folk, der kan, i forbindelse med hinanden. Og derfor bliver udfordringen selvsagt, at vi jo ikke kan og heller ikke skal kende substansen, men alligevel skal have så meget føling med de forskellige områder, at vi kan finde og parre aktørerne med hinanden. Kort og godt handler det om at få dem placeret i samme rum og få dem til at tale sammen. Og når det først lykkes, er det lige så vigtigt, at vi trækker os tilbage og lader dem arbejde videre selv," siger han, som til gengæld mener, at det vil være relativt nemt at se, om man har gjort en forskel. Hvis sød musik opstår, og dialogen mellem partnerne fungerer, er matchmakingen lykkedes.