Afbureaukratisering må ikke give nyt besvær

Min vurdering er, at det bliver sværere end som så, trods det prisværdige i forsøget. Et regelstop, en regelsanering vil støde på modstand, for bag enhver regulering må forventes at være interesser gemt, som udfordres ved regelsanering. Og stop af et forslag om en regel må betyde obstruktion af fleres interesser. Regeringens politikformulerende bør læse professor i Offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegaard Christensens velskrevne bog og analyse fra 1991: 'Den usynlige stat', om afbureaukratisering, decentralisering og deregulering og med analyse af det borgerlige styres forsøg på at gennemføre regelforenklinger op gennem 1980'erne. Et forsøg der ikke lykkedes, idet gevinsten skal spredes på mange, der kun opnår marginal gevinst og byrden ramme få, men stærkt organiserede og kampberedte interesser, der vil forstå at sætte sig imod og aktivere kanaler for indflydelse på reguleringen. Regler er med Adjunkt Leon Lerborgs ord ofte fastfrysninger af magtforhold.

Målet må være færre regler og kontrol, færre dokumentationskrav, uddelegering af ansvar til den enkelte, smidige organisationer med hurtige og overskuelige beslutningsveje, mindre administration og mere service. Som Regeringen jo påpeger, så bliver forbedringer og ny viden til dér, hvor man har frihed til at afprøve nye idéer. Jeg håber ikke, at regeringens forsøg på at afbureaukratisere ender med indførelsen af en form for neobureaukrati med overdreven fokus på kontraktstyring, akkreditering, garantier, dokumentation og processtyring. Alt sammen meget godt, hvis ikke det lige var for det omfattende og administrative arbejde, der går med den slags på bekostning af service og velfærdsproduktion. Ovennævnte neobureaukratiske elementer må indføres med omtanke.