Fortsat barrierer for ledige seniorer

26-06-2008
4 min.

Ledigheden er styrtdykket, men der er stadig barrierer for ældre arbejdssøgende. Undersøgelser antyder, at seniorer bliver betragtet som dårligere arbejdskraft, men det har ikke hold i virkeligheden, lyder erfaringen fra to kommuner.

Champagneboblerne perlede i glassene hjemme hos Lillian Bonde en oktoberdag i 2007. Det samme gjorde humøret. En fire år lang, intens søgningsproces havde omsider resulteret i et job. "Det var utrolig dejligt og en stor lettelse," fortæller den 58-årige jurist. Hun glæder sig især over, at der med jobbet er kommet ro over hendes liv, fordi der nu er en tid, hvor hun kan fordybe sig i arbejdet, og en tid, hvor hun kan holde fri. Gennem årene som ledig havde hun været nødt til konstant at have antenner ude i alle retninger, mens hun ad formelle og uformelle kanaler søgte job over hele landet såvel inden som uden for djøf-området. 

Dette kan Anne Krebs nikke genkendende til. Den 60-årige arkitekt med en master i public administration har det seneste halvandet år sendt et hav af såvel opfordrede som uopfordrede ansøgninger af sted, hun figurerer i adskillige vikardatabaser og søger geografisk bredt. Hidtil forgæves, og det bringer hende ikke videre at spørge ind til årsagen til afslagene. "Jeg får altid at vide, at de havde en kandidat, der passer bedre til profilen, og det er jo det samme som ingenting at sige," konstaterer hun, der heller ikke har fået noget ud af at gøre opmærksom på, at hun regner med at blive minimum ti år på arbejdsmarkedet.

Når Lene Magnussen, der er afdelingsleder i Ballerup Kommune, skal have nye medarbejdere, hører hun ofte ansøgere, der har rundet de halvtreds, give udtryk for, at det er svært bare at komme til samtale. Og hun undrer sig: "Det ser ud til, at arbejdsgivere ikke ser det potentiale, der er i at tage en seniormedarbejder."  

Statistikkerne antyder det samme, for selvom ledigheden for djøfere nærmer sig et historisk lavpunkt, er det stadig ingen let sag for ledige seniorer at få arbejde. Relativt set bliver der ved med at være markant flere arbejdssøgende over 50 end 35-49-årige. Således viser tal fra januar 2008, at mens ledigheden blandt djøfere mellem 40-49 år kun er på 1,8 procent, er den på 3,1 procent for 50-59-årige djøfere. Ledigheden er dog klart størst blandt djøfere under 30, nemlig 5,8 procent.

Stabile og fleksible ældre

Professor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet Per H. Jensen oplyser, at det er vanskeligt at analysere på aldersdiskrimination, fordi de færreste arbejdsgivere vil indrømme, at alder er en barriere, også selvom det måtte være tilfældet. Formentligt spiller det her ind, at alder siden 2004 har været en ulovlig grund til ikke at ansætte folk.

Alligevel tyder undersøgelser fra udlandet ifølge professoren på, at den væsentligste forklaring er, at mange arbejdsgivere opfatter ældre arbejdskraft som både dårligere og dyrere. Mens et højt lønniveau efter Per H. Jensens opfattelse kan være en rationel grund, mener han til gengæld, at det er en fordom at ældre skulle være dårligere arbejdskraft.

"Det er rigtigt, at unge er hurtige til at lære nyt, men til gengæld viser adskillige undersøgelser, at ældre er gode, når det gælder overblik, faglig kunnen, samarbejdsevne og ansvarlighed," understreger han. 

Dette er også erfaringen i Ballerup Kommune, hvor alder ikke er et kriterium i sig selv, men udviklingen går alligevel i retning af at ansætte flere og flere seniorer. "Det gør vi blandt andet, fordi de er mere stabile, mere fleksible og de har en stor faglig viden og indsigt," forklarer Lene Magnussen.

I Vejen Kommune gjorde de sig ingen overvejelser om alder, da de ansatte Lillian Bonde i et barselsvikariat, der senere blev forlænget til en tidsbegrænset stilling til 2012. Heller ikke selvom der hørte helt nye opgaver med til jobbet. "Det vigtigste for os var, at det var en person, der i tone og arbejdsform passede ind i vores team og samtidig var villig til at sætte sig ind i nye lovområder," siger Inga Nilsson, juridisk chef i Vejen Kommune, og nævner, at de under jobsamtalen med Lillian Bonde fik en klar fornemmelse af, at hun kunne honorere begge ønsker.

Lillian Bonde finder det utrolig spændende at sætte sig ind i nyt stof. "Miljølovgivning har min store interesse, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg i min alder får lov til at prøve noget nyt," siger hun og fortsætter: "Indlæringsevnen har selvfølgelig tabt noget, men til gengæld gør erfaringen, at man indlærer på en anden måde, fordi man jo kobler det til ting, man ved og kan i forvejen."

Diskussionen bør dø hen

Juridisk chef i Vejen Kommune Inga Nilsson mener, at lønpolitikken kan være en barriere for ældre, ledige arbejdssøgende til faste stillinger. "Hvis du skal af med rådighedstillæg og højeste basisløn, er det jo væsentligt mere, end hvis man starter med en ny," forklarer hun.



Afdelingschef i Ballerup Kommune Lene Magnussen tror derimod ikke, at lønspørgsmålet med de mere fleksible lønsumspuljer spiller så afgørende en rolle i dag, og hun tøver med at give et bud på en forklaring. "Jeg tør kun gisne, men det kan muligvis være en bekymring for, at man kun har seniormedarbejdere i tre eller fem år. Men så er jeg bange for, at man hænger fast i fortiden, for i dag er der stor mobilitet på arbejdspladsen generelt, og de unge kommer fra en zapperkultur og er hurtigt videre," pointerer hun.

Under alle omstændigheder mener hun, at diskussionen om at få seniorer i arbejde bør dø hen, fordi vi for alvor har fået brug for arbejdskraft. "Jeg synes, at det er utroligt, at vi råber efter arbejdskraft, samtidig med at der går folk rundt, der ikke kan få arbejde, fordi de er seniorer. Det hænger slet ikke sammen oppe i mit hoved," slår hun fast.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.