"I den situation er det ufattelig vigtigt, at jeg ikke trækker skuffen ud og hiver et excel-ark op, der dokumenterer, at vi faktisk har haft to ugers prøvetid mere end ved sidste forestilling. For det er ikke det, kunstneren har brug for. Det, han siger, er nemlig noget helt andet. Og det er, at han er bange for, at han ikke er god nok, og at han i virkeligheden lige nu og her har brug for min anerkendelse. I den situation er det utrolig vigtigt, at jeg er i stand til at lytte til det, han egentlig prøver at fortælle mig, og gå ind i den følelsesmæssige reaktion, han kommer med," forklarer Kasper Bech Holten.