Elvis i Bruxelles

I Bruxelles er politikere og embedsmænd så småt begyndt at forberede sig på den franske hvirvelvinds ankomst, når Frankrig den 1. juli overtager EU's formandskab. Inspireret af Bushs Elvis-parallel kunne den uofficielle slagsang for formandskabet meget passende være 'The Kings' klassiker - 'A Little Less Conversation, A Little More Action'.

Efter at have brugt de sidste mange år på at diskutere EU's institutionelle spilleregler er tiden nu kommet til at fokusere på indholdet og de respektive politikområder. Eller for at citere præsidenten: "Frankrig er tilbage i Europa; nu gælder det om at få politikken tilbage ... Mit håb er, at Europa ved slutningen af det franske EU-formandskab vil have en indvandrerpolitik, en forsvarspolitik samt en energi- og miljøpolitik."

Nu er det ikke, fordi de andre lande er uenige i, at der skal handles. Men flere - med Tyskland i spidsen - er dog også temmelig nervøse for, at Frankrig kaster sig ud for en alt for voldsom dagsorden; vel at mærke uden at koordinere. Selvom Sarkozy- på det seneste har indledt en 'charmeoffensiv' over for den nøgterne videnskabskvinde i Berlins 'Kanzleramt', taler EU-eksperter åbent om, at kemien i det fransk--tyske forhold er historisk dårlig. Hvorfor bliver -Sarkozy for eksempel ved med at tage det ene EU-initiativ efter det andet - lige fra oprettelsen af en Middelhavsunion til en tættere tilknytning af Ukraine - uden lige at ringe til Berlin?

Også i Danmark er der spæn-ding i luften. På den ene side håber regeringen på, at Frankrigs dynamik kan være med til at bringe energi- og klimapakken i hus. Pakken er nemlig en forudsætning for, at europæerne, i god tid inden FN's klimatopmøde i København, kan blive enige om en fælles forhandlingsposition.

På den anden side er der ingen tvivl om, at dynamikken på andre politikområder hurtigt kan blive for voldsom. Da Frankrigs premierminister Fillon talte i København i sidste måned, blev det lysende klart, at Frankrig ønsker 'action' på netop to af de områder, hvor Danmark har forbehold - nemlig det forsvarspolitiske og retlige område.

På det forsvarspolitiske område er tiden kommet til at tage afsked med det storpolitiske nulsumsspil mellem NATO og EU. Frankrig vil tilbage i den militære del af NATO - mod til gengæld at få styrket EU's forsvarsdimension. Derefter skal de to organisationer arbejde tæt sammen frem for at konkurrere indbyrdes. Konkret har franskmændene allerede gjort sig til talsmand for en ny europæisk udrykningsstyrke.

På det retlige område vil fokus være på indvandrerpolitikken. "Vi skal have vedtaget en europæisk pagt inden for indvandrerpolitikken," sagde Fillon i København.

Nu har Anders Fogh Rasmussen som bekendt endnu ikke taget stilling til, om danskerne skal stemme om nogle af undtagelserne til efteråret. Trykker han imidlertid på knappen, gør han klogt i at holde et skarpt øje med de franske forslag inden for forsvars- og udlændingeområdet.