"Det er den variation, jeg allerede kan mærke, der er i opgaverne. Lige pludselig kan der dukke en sag op i pressen, og så skal der bare handles nu og ikke i morgen. For nylig kom der for eksempel et ønske fra soldaterne i udlandet om, at de ønskede skattefrihed. Så var det bare med at komme i gang, så ministeren kunne blive klædt på. Det er i det hele taget et mere politisk miljø og en ny måde at arbejde på, også fordi der er meget mere kontrol her. Alt skal igennem flere godkendelsesprocedurer - ikke fordi det er problematisk, men jeg skal bare vænne mig til det."