"Ja. Som arbejdsmarkedet udvikler sig, skal vi fastholde et skarpt fokus på det. Et væsentligt element her er at se på, hvordan det forholder sig med ligestillingen. På flere af de arbejdspladser, jeg har været ude på i det seneste års tid, er der medlemmer, som har udtrykt bekymring for, om der er lige løn for lige arbejde. Undersøgelser viser også, at især kvinder er tilbageholdende med at søge lederstillinger, blandt andet på grund af arbejdspresset. Alle skal have mulighed for at udfolde deres kvalifikationer - det gælder også for den offentlige sektor. Så det er vigtigt at arbejde med de forhold, der hæmmer talenterne i at blomstre."