Ministrenes embedsmænd drukner i aktindsigt

15-05-2008
3 min.

Ministerierne har voksende sagspukler om aktindsigt, viser DJØF Bladets egen undersøgelse, men ingen har afsat årsværk til formålet. Pressejurist Oluf Jørgensen mener, mange ministerier ligger, som de har redt.

Da Sundhedsministeriet den 8. april gav 6.000 bilag til Jyllands-Posten, der havde begæret aktindsigt i blandt andet finansminister Lars Løkke Rasmussens forbrug af godnatdrinks på hoteller, var det et eksempel på en voksende pukkel af aktindsigtssager på embedsmændenes borde. Men ingen ministerier har afsat ekstra årsværk til aktindsigtssager - selvom syv af ni ministerier, der har besvaret et spørgeskema fra DJØF Bladet, har stigende sager i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.

DJØF Bladet bad samtlige ministerier vurdere udviklingen. Og ofte eksploderer enkeltsager for embedsmændene, som har en frist på ti dage til at svare - 'samtidig med, at minister, Folketing og andre interessenter skal serviceres', som Skatteministeriet konstaterer.

Kulturministeriet er fra et niveau på 100-150 sager de seneste par år vokset til 200-300 sager om året. Chefen for ledelsessekretariatet i Kulturministeriet, Anders Friis Brorholt, vurderer, at aktindsigt nu handler om flere årsværk. "Måske 3-4 årsværk ud af 100 medarbejdere," mener han.

Store sager

Ministerierne mærker, at nye netmedier og gratisaviser pumper sagspuklen op. Tit er forespørgslerne tilmed så generelle, at det koster tid alene at finde ud af, hvad borgerne eller pressen søger.

"Almindelige forespørgsler om aktindsigt volder ikke store vanskeligheder. Men store sager kan belaste ressourcerne. Ligeledes generelle forespørgsler, hvor det mest minder om en fiskeekspedition efter en historie. Alligevel havner aktindsigtssagerne øverst i bunken, fordi der er en lovmæssig tidsfrist på besvarelsen," fortæller leder af Sundhedsministeriets personalesektion Tine Asmussen.

Finansministeriet ser også 'en stigende tendens til, at enslydende aktindsigtsanmodninger bliver sendt til en række ministerier, tilsyneladende uden at være målrettet et enkelt ministerium'.

Flere ministerier påpeger, at enkeltsager kan bombe planlægningen. Trods det at Beskæftigelsesministeriet som de eneste melder om en tilbagegang i sager fra 35 i 2006 til 29 i 2007, så er nogle sager mastodonter.

"Blandt andet forespørgsler om aktindsigt, som vi har fået omkring strukturreformen," fortæller specialkonsulent Karin Hoffmann-Hansen. Samme oplevelse med mange dokumenter i store sager har Finansministeriets kontorchef Rikke Hougaard Zeberg.

"Det kan betyde, at behandlingen af andre opgaver må udsættes," konstaterer hun.   Kulturministeriets Anders Friis Brorholt melder også om aktindsigt i hele sagskomplekser som medieaftalen med flere tusinde dokumenter.

"Der er tendens til, at der bliver spurgt bredere og til komplekse sager for at finde en historie," konstaterer Anders Friis Brorholt.

Også 'småsagerne' fylder. Justitsministeriet svarer, at aktindsigt kommer 'ikke mindst i sager om løn, rejser, repræsentation og telefonforbrug'.

Ligger som de har redt

Afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen kender vandrehistorier om enorme sager, blandt andet i Udenrigsministeriet under Irak-krigen. Men han påpeger, at arbejdstiden med aktindsigt afhænger af journalsystemet.



"Mit indtryk er desværre, at hensynet til aktindsigt er lavt prioriteret i mange ministerier. Og så ligger de, som de har redt," siger han.

I DJØF Bladets undersøgelse afviser tre ministerier, at der er specielle hensyn til aktindsigt, men at man journaliserer 'fornuftigt'. Det sker på et spørgsmål, om ministerierne har indrettet journaliseringen på, at det skal være nemmere at give aktindsigt. Kun Videnskabsministeriet svarer, at 'Ministeriet har et ESDH-system, som gør fremsøgning af akter lettere'. 

En tidsrøver er også tvivl om et dokument er omfattet af offentlighedsloven. DJØF Bladet har derfor spurgt, om der er brug for mere tydelig vejledning. Flere ministerier bekræfter det. Nogle henviser til arbejdet i den såkaldte Offentlighedskommission. Den skal komme med oplæg til en revision af offentlighedsloven. Der er altså hjælp på vej.

Lars Løkke Rasmussens 6.000 bilag endte i øvrigt med, at han betalte 642,50 kroner tilbage.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.