Lønkommission uden loft

DJØF vil gerne bakke op om en lønkommission. Det er altid godt at få kortlagt kendsgerningerne, før man skrider til beslutninger, der måske ikke er tænkt ordentligt igennem. Med en kommission kan vi få skilt fiktion fra fakta om lønningerne, hvor der helt åbenlyst hersker meget forskellige opfattelser af, hvordan virkeligheden ser ud.

Men regeringen og Folketinget skal holde tungen lige i munden, hvis de vælger at nedsætte en lønkommission. For det er absolut ikke tilstrækkeligt at se på lønniveauet for sygeplejersker og sosu-assistenter.

Repræsentanter for lavtlønnede privatansatte kvinder har argumenteret for, at de også skal omfattes af en lønkommissions arbejde. Og fra DJØFs side skal vi tilføje, at problemerne med ubalance mellem det offentlige og private arbejdsmarked på ingen måde er et lavtlønsproblem. Tværtimod.

En nyuddannet djøfer i den private sektor tjener næsten 6.000 kr. mere om måneden end hendes offentligt ansatte studiekammerat. Og lønforskellen stiger i takt med ancienniteten. Selv om de netop overståede overenskomstforhandlinger giver et pænt lønløft - også til de nyuddannede - vil det under ingen omstændigheder lukke hullet til det private arbejdsmarked. Der er nemlig rift om de højtuddannede i den private sektor, og stadig flere nyuddannede orienterer sig mod det private arbejdsmarked. Det er godt for virksomhederne, men skidt for den offentlige sektor. For en velfungerende offentlig sektor har også brug for højtuddannede til at sikre den nødvendige kvalitet, udvikling og korrekt sagsbehandling.

Det primære mål for en lønkommission bør derfor være at overveje, hvordan et offentligt lønsystem kan skrues sammen, så den offentlige sektor også fremtiden kan sikre sig den nødvendige arbejdskraft til at løse alle de opgaver, et moderne samfund forventer af den offentlige service.